Vi søger en pædagogmedhjælper, som kan se sig selv arbejde i både vores vuggestue og vores skovbørnehave. Det er en tidsbegrænset stilling på 37 timer om uge, hvor mødeplanen allerede ligger fast. Stillingen er fra 1.9-30.11.2025.
Din profil
Vi har en gruppe skønne børn og forældre, og du skal kunne tage del i det pædagogiske samarbejde om den pædagogiske praksis og organisering sammen med kolleger i forskellige grupper. Du skal både være i vores to forskellige vuggestuegrupper og i vores skovbørnehave.
Vi forventer, at du:
- har lyst til at opbygge relationer med en del forskellige børn og kolleger
- kan se værdien i at lege og være sammen med børn
- er tålmodig, rolig, nærværende og lydhør overfor børns initiativer og perspektiver.
Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk svarende til FVU-trin 4.
Om os
Nørrestenbro er en integreret institution i midtbyen med højt til loftet og en mangfoldig personalegruppe. Vi lægger stor vægt på at skabe plads til og respekt for børnenes leg.
Vores grundtanke er skabe en veldefineret praksis – men ’rigtigt’ og ’forkert’.
Vi er optagede af at tage fælles ansvar for alle børnene i Nørrestenbro. Vi bestræber os på at være åbne og ærlige både i forhold til børn, forældre og kolleger - og vi har et godt samarbejdsklima med plads til selvstændighed, initiativer og spontanitet.
Legepladsen er stor, grøn og udfordrende, og indendørs har vi gode rammer for det pædagogiske arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkaår efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os her Nørrestenbro
Ansøgning
Motiveret ansøgning og bilag sendes via funktionen ’Ansøg’ senest den 4.8.2025.
Vi forventer at holde samtaler mandag d. 11. august.
En del af Midtbyens Dagtilbud
Nørrestenbro er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!