NEXT søger rengøringsassistent til køkken og fællesarealer på deltid til Københavns mediegymnasium
deltid
NEXT søger rengøringsassistent til køkken og fællesarealer på deltid til Københavns mediegymnasium
NEXT Uddannelse København
1974 Frederiksberg C
Motiveres du af at skabe struktur og hygge, selv når tempoet er højt? Og er du typen, der ser værdien i, at omgivelserne altid er rare at træde ind i? Så er det dig, vi mangler! Hvem er vi? Københavns Mediegymnasium er centralt beliggende ved Forum. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, god humor og kreative sjæle, der er glade for at være her. Da vores lærerstab på Københavns Mediegymnasie er vokset hen over sommeren, er vi blevet mange flere, der dagligt har vores gang på lærerværelset. Vi har derfor brug for en, der kan skabe rammerne for, at vores lærerværelse og køkken altid fremstår pænt og rart, at der dufter af frisk kaffe og er rene kopper i skufferne. Din profil? Vi har brug for en, der er mødestabil, har et iboende service-gen og sætter en ære i at sørge for, at vores lærerværelse altid fremstår appetitligt og er rart at opholde sig i. Et lærerværelse kan til tider være kaotisk, men det er afgørende for os, at rammerne er i orden, så lærerne kan holde gode pauser og lade op til undervisningen. Det er vores ønske, at du bliver en del af huset, og at du har lyst til at interagere med brugerne af lærerværelset. I det daglige kommer du til at referere til vores frontmedarbejder/uddannelseskoordinator. Primære arbejdsopgaver:
tømning og fyldning af opvaskemaskine
sætte kaffe over i løbet af dagen, herunder holde øje med lager af kaffe/te/kakao
afkalkning af kaffemaskiner/Rengøring af kaffeautomat
rengøre køleskabe
generel oprydning/lettere rengøring
vask af viskestykker og karklude
generelt koordinering/samarbejde med kantinemedarbejder og frontkontor
løbende oprydning på fællesarealerne
Ansættelsesvilkår Stillingen er på deltid med arbejdstid fra 7:30-12:30 og det er derfor vigtigt, at du er et morgenmenneske, der møder ind frisk og med et smil på læben. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og 3F, samt OAO-S fællesoverenskomsten. Vi håber, at du kan starte d. 1. oktober 2025 eller snarest muligt. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ansøgning og kontakt Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Du er velkommen til at kontakte vicerektor Iben Kristine Engberg på tlf. 21697736 eller mail ike@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.