Neurofysiologiassistentelev til Neurofysiologisk Klinik ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Neurofysiologiassistentelev til Neurofysiologisk Klinik ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Brænder du for at lære mere om hjerne, nerver og muskler og derigennem specialisere dig på det elektrofysiologiske område? Og er du i gang med eller har gennemført grundmodulet som Hospitalsteknisk assistent? Så er det måske dig vi står og mangler som vores næste elev!

Stillingen som neurofysiologiassistentelev er 2 årig 37 timer pr. uge med start pr. 1. september eller 1. oktober 2025 afhængig af om du var under eller over 25 år, da du startede på grundforløbet på Syddansk Erhvervsskole. Som neurofysiologiassistentelev veksler du imellem praktik på klinikken og teoretisk undervisning på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Du får elevløn efter FOAs overenskomst i hele perioden.

Om Neurofysiologisk Klinik

Neurofysiologisk Klinik er en del af Neurologi, og er beliggende ved krydspunkt J209 på AUH. Dine nærmeste kolleger er 13 neurofysiologiassistenter, 3 bioanalytikere, 1 overbioanalytiker og vores 2. års elev, men der vil være et tæt samarbejde med afdelingens læger, sekretærer, ingeniører m.m. Du vil få tilknyttet en fast praktikvejleder.

I klinikken foretager vi undersøgelser af patienter med funktionsforstyrrelser i centralnervesystemet, det perifere nervesystem og musklerne. Vi udfører en bred vifte af elektrofysiologiske undersøgelser; herunder EEG, EP, og ENG, men du vil også snuse til de mere specielle undersøgelser såsom søvn, langtidsmonitorerings EEG, ultralyd af nerver, MEG, IOM m.m.

Læs mere om klinikken https://www.auh.dk/afdelinger/neurologi/neurofysiologisk-klinik/

 
Vi ønsker en ny elev, der:

  • er glad for patientkontakt og sætter patientens behov i centrum
  • er udadvendt og åben med empati for patienter og kollegaer
  • har godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er forandringsparat og kan navigere i en til tider travl hverdag
  • har flair og interesse for IT og teknik
  • er fremmødestabil


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Anne Dorthe Møller tlf. 2169 5513 eller annemole@rm.dk.

Kopi af eksamensbevis bedes vedlagt ansøgningen. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist er søndag d. 20. april 2025. Ansættelsessamtale efter nærmere aftale.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind