Vil du være med til at sikre stabil og sikker drift af en af Danmarks mest avancerede datainfrastrukturer til personlig medicin? Nationalt Genom Center søger en person der har passion for netværk, cloud og kompleks it-infrastruktur. Om Nationalt Genom Center (NGC) Nationalt Genom Center er et center i Sundhedsdatastyrelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern. Vores opgave er at indsamle data om danskernes genomer i en sikker national infrastruktur, stille analyser og data til rådighed for læger og forskere samt bidrage til at fremme ny viden om personlig medicin i ind- og udland. Målet er at gøre Danmark til et af de førende lande på området til gavn for behandling og forebyggelse af alvorlige og livstruende sygdomme. Vi samarbejder bl.a. med regioner, hospitaler og forskere, som udvikler personlig medicin i Danmark.
Som leverandør af HPCaaS, cloud og IaaS understøtter vi nogle af de mest krævende og samfundsvigtige IT-miljøer i Danmark. Vores løsninger bruges af forskere, klinikere og myndigheder, der har brug for høj ydeevne, sikkerhed og skalerbarhed – både til databehandling, analyse og drift af sundhedssystemer.
Du kan finde mere information om Nationalt Genom Center her: www.ngc.dk.
Din hverdag hos os Som netværkstekniker vil du være med til at sikre, at sundhedsdata flyder sikkert og effektivt mellem systemer – på kraftfulde platforme, der understøtter sundhed generelt og personlig medicin i særdeleshed. Det er komplekst, vigtigt og meningsfuldt – og vi leder efter en kollega, der vil være med til at gøre en forskel.
Du vil arbejde tæt sammen med udviklere, systemadministratorer og samarbejdspartnere for at sikre, at data flyttes hurtigt og sikkert. Det indebærer arbejde med forskellige netværksteknologier og platforme, hvor du både får hands-on erfaring med udstyr fra Juniper, Palo Alto og Cisco, og lærer at navigere i forskellige arbejdsgange og dokumentationskrav – fx via Statens It’s serviceportal og MedComs aftalesystem.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- først og fremmest at arbejde med integrationer til Statens It, Sundhedsdatanettet og forskningsnettet. Herunder firewall-konfiguration og dokumentation via serviceportal og aftalesystem.
- at bidrage med vedligehold af topologidokumentation, konfigurationsstyring, fejlsøgning og overvågning.
- at betjene avanceret og moderne netværksudstyr ifm. routing- og switching-platforme, Next-Generation Firewalls (NGFW), konfiguration af netværksenheder (Juniper, Palo Alto og Cisco).
- at lave firewall-regelstyring, Access Control Policies, ændringshåndtering via ITSM-systemer, konfigurationsrevision og dokumentation
På sigt vil du muligvis også arbejde med ”Infrastructure-as-Code for Netværk"/"NetDevOps med Open Source-værktøjer. Herunder netværk på Linux-kernel-niveau (f.eks. systemd networking, OVS, FRR) og arbejde med værktøjer som Terraform/OpenTofu, Nix og overlay-netværk (VXLAN, BGP eVPN osv.)
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forestiller os, at du har erfaring med netværk gennem praktisk erfaring – fx via studiejob, praktik eller certificeringer. Det kan også være, du har viden om området fra en relevant uddannelse. Det vigtigste er, at du har en teknisk forståelse og lyst til at arbejde med både det tekniske, dokumentationen og de administrative aspekter af netværksdrift.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant IT-uddannelse eller erfaring fra praktik/studiejob.
- Har grundlæggende kendskab til netværk og sikkerhed.
- Er nysgerrig på teknologier som Juniper, Palo Alto, Cisco og cloud-løsninger.
- Har interesse for både teknisk drift og administrative processer i sundhedssektoren.
- Er struktureret, lærevillig og god til at samarbejde.
Vi tilbyder Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk organisation med fokus på patient, forskning, innovation og høj faglighed. Kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation, og kan du se dig selv i stillingen, kommer du med på en banebrydende rejse inden for sundhedsinnovation.
Vores officielle arbejdssprog er dansk, men en række kollegaer foretrækker at kommunikere på engelsk.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeret og den relevante faglige organisation.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef Mogens Agerbak på telefon nr. 30578676
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i janauar 2026. Du kan læse mere om os på www..dk.