I afdelingen for Netplanlægning arbejder vi målrettet på at fremtidssikre elnettet i takt med stigende elforbrug og vedvarende energikilder, samtidig med at vi opretholder høj forsyningssikkerhed og kundetilfredshed. Vores kerneopgave er at udarbejde langsigtede netudviklings- og investeringsplaner, som sikrer stabil og effektiv elforsyning, både nu og i fremtiden.
Som netplanlægger får du en central rolle i planlægningen og optimeringen af vores elnet, hvor dine beregninger og analyser bidrager til beslutningen om elnettets generelle udvikling. Du arbejder med tekniske beregninger, kundeanalyser samt udvikling af mere effektive og datadrevne processer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Derudover deltager vi løbende i relevant branchearbejde i tæt samarbejde med bl.a. Green Power Denmark.
El-teknisk profil med flair for netberegninger:Du har en relevant el-teknisk uddannelse som f.eks. diplomingeniør i elektrisk energiteknologi (stærkstrømsingeniør), og gerne med erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er dog, at du har solid teknisk indsigt, er løsningsorienteret og kan bevare overblikket i komplekse opgaver, der kræver fordybelse og vedholdenhed.
Som person er du analytisk, struktureret og god til at prioritere i en travl hverdag. Du trives i samarbejdet med andre og opbygger naturligt tillid gennem din faglighed, kommunikation og din måde at udføre opgaverne på. Du evner at samarbejde bredt, både internt og eksternt, og bringer din viden om tekniske standarder og vejledninger indenfor branchen aktivt i spil. Det er en fordel, hvis du har kendskab til netberegninger i PowerFactory, NetBas eller tilsvarende IT-værktøjer, men det er ikke et krav.
Vi forestiller os, at du:
Du bliver du en del af en afdeling med en uhøjtidelig tone og en god portion humor samtidig med at vi har et højt fagligt ambitionsniveau. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor prioriterer vi vidensdeling, tætte relationer samt et åbent og ærligt samarbejde. Når opgaverne spidser til, står vi sammen og hjælper hinanden i mål.
Du får et spændende og udviklende job i en veletableret forsyningsvirksomhed med fokus på digitalisering og fremtidens løsninger. Her får du stor indflydelse på din hverdag og mulighed for at forme dine opgaver i retning af dine faglige interesser. Vi investerer i din udvikling gennem faglig sparring og mulighed for relevante kurser. Du bliver en del af et stærkt team med erfarne og engagerede kolleger, der vægter sammenhold højt.
Hos os tilbyder vi:
Vores Elnet er en del af Energi Fyn-koncernen, som er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber. Vi leverer strøm til 220.000 fynboer og er 100% ejet af fynboer. Vores mål er at bidrage til udviklingen på Fyn. Læs mere om os her.
Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt - vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.