Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en stærk naturfaglig profil til vores udskoling på Kundby Friskole & Børnehus.
Hos Kundby Friskole & Børnehus har vi fokus på nærvær og faglighed. Vi møder eleverne, hvor de er fagligt, og vi udfordrer dem for at løfte dem.
Her er fællesskabet ægte og børnene bliver mødt med respekt og forventninger - og med voksne, der tør give noget af sig selv. Vi har en stærk forældreopbakning og en engageret medarbejdergruppe, der samarbejder på tværs af hjem, skole og fritid.
Vi er stolte af at kunne sige, at vi både er professionelle og frie - og vi arbejder hver dag på at gøre Kundby Friskole og Børnehus til et sted, hvor både børn og voksne glæder sig til at komme.
Vi har en god lokallønsaftale.
Om dig
Du skal gerne være linjefagsuddannet i naturfag + matematik eller have solid erfaring fra udskolingsundervisning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at føre til eksamen i FFF, men det er ikke nødvendigvis et krav.
Du skal også være en vigtig aktør i vores tværfaglige PBL-timer, hvor eleverne gennem kreative processer ender med nogle seje og relevante produkter. Vi arbejder med nogle ugetemaer, hvor fagene kan møde ind med faglige vinkler og begreber, så eleverne får en god rød tråd i deres daglige skolegang.
Der er mulighed for et godt samarbejde på tværs af klasserne med enten projekter eller muligheder for niveaudifferentieret undervisning. Den bold skal du kunne gribe og planlægge i samarbejde med de andre lærere.
Skemamæssigt skal du gerne overordnet set have mod på dette:
6. klasse: Kristendomskundskab + Temafredag
7. klasse: Biologi
8. klasse: Geografi, Biologi, Fysik/Kemi
9. klasse: Matematik, Samfundsfag, Fysik/Kemi, Idræt
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Theis Bæk Sørensen på tlf. 50551887
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
Så send en ansøgning og CV til tbs@kundbyfriskole.dk senest d. 20.7.25.
Ansættelse: Fuldtid: 1/8-25 (eller snarest herefter)
Ansøgninger behandles løbende, og jobsamtaler afholdes også løbende.
Så tøv ikke med at søge!
Vi glæder os til at høre fra dig - og måske invitere dig ind i vores fællesskab!