Natur- og science-glad pædagog til Fjordager Børnehus

fuldtid
Natur- og science-glad pædagog til Fjordager Børnehus
  • Odense Kommune
  • 5240 Odense NØ
Har du naturformidlingsevner på linje med Vicky Knudsen, er det lige dig, vi søger. Mindre kan dog også gøre det. Blot du udstråler en glæde for også at praktisere din faglighed i det fri og formår at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for vores børn, med bl.a. naturens virkemidler.

Vi søger en pædagog til Fjordager Børnehus i vores børnehavedel på 34-37 timer ugentligt. Med start 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Om os
Relationsarbejdet er en central del af vores pædagogiske virke, det er derfor afgørende at du vægter nærværet og derved understøtter barnets muligheder for at udvikle sig i samspil med sine omgivelser. Erfaring med aldersgrupperne er ikke afgørende, blot at du ser det som en spændende faglig udfordring og at du formår at bringe din faglighed ned i gulvhøjde og give ”de små” den tryghed og omsorg, de har brug for.

Uderummet er en væsentlig del af vores praksis, det er derfor særligt vigtigt at du er iderig og har lyst til at kvalificere vores udeliv.

Ordentlighed, overblik, ansvarlighed og gode samarbejdsevner er centrale dyder i vores virke, som vi derfor også fordrer af dig. Sidst men ikke mindst skal du evne at omfavne en til tider travl hverdag, med et smil og en god portion humor.

Fjordager Børnehus er en del af Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup der ud over os tælle 6 andre børnehuse, i nærområdet. Vi er et integreret børnehus normeret til 16 vuggestuebørn og 42-48 børnehavebørn.

Vi tilbyder dig
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, med et højt fagligt niveau
  • Kontinuerlig udvikling og evaluering af egen faglighed, via arbejdet med aktionslæring og PLF
  • Gode muligheder for medindflydelse og medbestemmelse via. ugentlige Kaizentavle møder
  • Et uhøjtideligt fællesskab, med gode kolleger
  • Masser af glæde og humor gennem samværet med børnene
Om dig
Dine kvalifikationer:
  • Du er uddannet pædagog og formår at omsætte din faglige viden til praksis
  • Du er nærværende og prioriterer relationen med barnet
  • Du elsker at være ude og har lyst til at bruge uderummet som læringsmiljø, dette er et ”must”
Vi søger en børnehavepædagog på 34-37 timer som:
  • Som prioritere legen, både som deltagende og understøttende
  • Som mestrer de forskellige legestemninger i relationen til børnene, fra den hengivne til den euforiske leg
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Vil du vide mere?
Henvendelse vedrørende stillingerne kan ske til daglig leder Lars Støkkel på 23 72 93 05.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025.

Ansættelsessamtalen er i Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup delt i to. I første samtale er der indlagt et praksiselement, hvor du sammen med os, en formiddag eller eftermiddag, skal gennemføre en selvvalgt aktivitet, der relaterer til stillingsopslaget. Fornemmer vi at du, efter første samtale matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til en yderligere uddybende samtale.

Første samtalerunde foregår i Fjordager Børnehus Bullerupvej 67, 5240 Odense NØ mandag den 16. juni 2025, i tidsrummet 9.00-12.00. Anden samtalerunde foregår på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ, onsdag den 18. juni 2025.

Log ind