Nattevagter til events og travle perioder

deltid
Nattevagter til events og travle perioder
  • Go Nordic Cruiseline
  • Dampfærgevej 30, 2100 København Ø

Bliv Nattevagt-afløser hos Go Nordic Cruiseline

Vi har et stærkt og sammentømret team af nattevagter ombord på ruten København–Oslo. Men når der er fuld tryk på med events, julefrokoster, skoleferier og andre højsæsoner, har vi brug for ekstra kræfter. Derfor søger vi uddannede vagter, der kan træde til som afløsere/reserver.

Du behøver ikke 20 års erfaring – men du skal være uddannet vagt og have lidt erfaring i rygsækken. Resten handler om dig som person: dit overblik, din evne til at skabe ro, og hvordan du passer ind i vores team og møder vores gæster.

Din rolle ombord

Som nattevagt er du den, der sørger for, at natten forløber trygt og roligt. Det betyder bl.a., at du:

✔ Holder øje med sikkerheden og sørger for ro og orden
✔ Hjælper gæsterne, når de har brug for det – altid med et smil
✔ Tager hånd om situationer, der kræver overblik og ro
✔ Indgår som en del af vores faste hold, når vi har brug for ekstra hænder

Hvem er du?
  • Uddannet vagt (det er et must)

  • Har lidt erfaring, gerne fra nattelivet – men vigtigst er din personlighed

  • Rolig og professionel, også når tingene spidser til

  • Serviceminded og imødekommende over for gæster

  • Fleksibel og klar til at springe til, når vi har brug for dig (som regel vi du blive tilbudt vagter i relativt god tid)

  • Er EU-borger

  • Taler dansk, svensk eller norsk samt engelsk

  • Kan få Sundhedsbevis for søfarende og har et gyldigt pas

  • Har en ren Børneattest og vil fremvise din straffeattest

Hvorfor os?

Hos os bliver du en del af et team, hvor kemi, samarbejde og humor vejer tungt. Vi passer på hinanden, vi løfter i flok – og vi tager vores opgave alvorligt, uden at glemme at have det godt sammen.

Du får:

  • Fleksible vagter, der passer ind i dit liv
  • Attraktive vilkår (lækker mad ombord, fitnessrum og et fantastisk fællesskab)
  • En unik arbejdsplads til søs, hvor du møder både kolleger og gæster fra hele verden
  • Mulighed for frirejser med vores skibe
  • Du står på og af i København

Klar til at gå ombord hos os?
Send os dit CV snarest. Vi inviterer løbende til samtale, og forventer opstart i løbet af september/oktober.

Vi glæder os til at møde dig – og måske få dig med ombord i et team, hvor både faglighed og personlighed tæller!

Vi har i mere end 150 år skabt mindeværdige rejseoplevelser på ruten København-Oslo.

Sidste år rejste 700.000 gæster med vores to skibe Nordic Pearl og Nordic Crown på bl.a. minicruise, skiferie, storbyferie, sommerferie, konference eller teambuilding.

Den 1. november 2024 blev ruten overtaget af Sveriges ældste passagerrederi Gotlandsbolaget, der blev grundlagt i 1865. Gotlandsbolaget investerer i fremtidens skibsfart og ny teknologi samt udvikler bæredygtige destinationer og besøgssteder. I Gotland ejer selskabet flere hoteller og ejendomme. Gruppen har i dag omkring 1.500 ansatte og er listet på Nasdaq First North, Sverige.

GotlandsBolaget er forpligtet til at give lige jobmuligheder uanset race, farve, afstamning, religion, køn, national oprindelse, seksuel orientering, alder og statsborgerskab.

Log ind