Nattevagt til demensplejehjemmet Rosenlunden

fuldtid
Nattevagt til demensplejehjemmet Rosenlunden
  • Fredericia Kommune
  • 7000 Fredericia

ER DU FRISK OM NATTEN?
Har du en sundhedsfaglig uddannelse og vil være en del af et fast team, der gør en forskel for vores beboere?
Så er det måske dig, vi søger.

Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiden fordeles således, at du arbejder i nattevagt i lige uger kl. 22:00 – 07:00, mens de resterende timer planlægges i dagvagt/aftenvagt.

Dine arbejdsopgaver som nattevagt 
Du tilser husets beboere og udfører praktiske opgaver såsom rengøring og lignende.

Som nattevagt er din primære opgave at skabe tryghed og et roligt miljø. I de tidlige morgentimer står nogle af vores friske beboere op, og her er din opgave at yde morgenpleje og sikre en stille og behagelig start på dagen. 

Rosenlunden, demensplejehjem - dejlige beboere, skønne kolleger og høj faglighed
Rosenlunden er et demensplejehjem på tre etager med 23 beboere, tæt ved banegården. Vi har tre leve/bo miljøer og arbejder med EDEN, huset dufter af mad og bagværk. Årstiderne skifter og højtiderne fejres. Kort sagt, hvor livet leves hele livet.

Nogle medarbejdere har masser af erfaring og har været her i mange år, andre er nytilkomne. For os alle gælder det, at vi har den fælles faglige interesse i at være med til at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom.

Rosenlunden skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab alt efter, hvad de ønsker og magter. 

Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt samarbejde.

Vi er en sammensat gruppe, der består af social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistenter, elever, rengøringsassistent, sygeplejersker, planlægger, pædagoger og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere, og sammen gør vi en forskel for vores beboere.

Vi søger en kollega, der

  • trives med vågne nattevagter.
  • gerne med erfaring inden for demens.
  • kan indgå i en ligeværdig dialog med beboere, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • har gode samarbejdsevner.
  • har fokus på kerneopgaven og kan løse denne professionelt.
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • kan bevare overblikket og træffe beslutninger i akutte og komplekse situationer.
  • er udviklingsorienteret og fleksibel.
  • har gode kommunikative kompetencer, både mundtligt og skriftligt.
  • har kendskab til eller flair for IT-baserede løsninger. 
Vi tilbyder
  • Udfordrende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Engagerende og erfarne kollegaer og gode muligheder for kollegial sparring.
  • Et udviklende arbejdsmiljø, hvor personlig og faglig udvikling er højt prioriteret. 
  • Stor grad af medbestemmelse og ansvar.
  • Engagerede kollegaer i et tværfagligt miljø.
  • En kultur, hvor ledelse og samarbejde er baseret på værdier.

Vil du vide mere
Ønsker du mere information om stillingen kontakte plejehjemsleder Gitte Lund Rasmussen, 2279 9216 eller planlægger Karina Bruhn, 6093 2820 - træffes bedst i tidsrummet kl. 08:00-15:00. 
Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse 1. maj 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde samtaler i uge 13. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
20. marts 2025.

Log ind