Nattevagt: Social- og sundhedsassistent til Gødvad Plejecenter

deltid
Nattevagt: Social- og sundhedsassistent til Gødvad Plejecenter
  • Silkeborg Kommune
  • Kongsbergvej 1, 8600 Silkeborg

Vi søger en fast nattevagt og stillingen er på 28 timer fra mandag til mandag. Stillingen ønskes tiltrådt senest 1. marts 2026 eller efter aftale.

På Gødvad Plejecenter arbejder vi med det gode hverdagsliv, hvor det at skabe en meningsfuld hverdag sammen med borgerne og deres netværk er vores fokus. Vi prioriterer at understøtte borgerne i at have et aktivt og mangfoldigt hverdagsliv, hvor vores udgangspunkt er den enkelte borgers mål og ønsker.                                                                         

Vores nye kollega brænder for tværfagligt samarbejde, er omsorgsfuld og lyttende. Du tør sætte dig selv og dine kompetencer i spil, er nysgerrig på dine kollegaer, arbejdsgange og opgaveløsninger, og altid med beboeren i centrum.

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Vi søger en kollega der:

  • Vægter høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Kan skabe hjemlighed, glæde og tryghed
  • Kan tilrettelægge sin dag efter beboernes behov, samt prioriterer i opgaver
  • Agerer efter gældende retningslinjer og instrukser
  • Kan arbejde selvstændigt, er opsøgende og kan tage ansvar
  • Er god til at samarbejde og er medskabende af et godt arbejdsmiljø
  • Er stærk på det relationelle arbejde
  • Kan kommunikere tydeligt og tilpasset modtageren
  • Kan se mulighed og løsninger

Derfor skal du vælge os: 

Sammen med vores beboere, deres familier og engagerede kollegaer vil du medvirke til, at Gødvad Plejecenter er både et rigtigt godt sted at bo og arbejde. Vi er i en rivende udvikling, hvor tingene er i bevægelse. Det betyder også, at der er fart på og plads til at tænke anderledes og kreativt – samt at anderledes ideer også tages alvorligt. Vi sætter faglighed og udvikling af kompetencer højt.

Gødvad Plejecenter et er alment plejecenter med plads til 68 beboere fordelt på 2 matrikler. Om natten er der et tæt samarbejde, med den anden nattevagt som er i huset. Man mødes og hjælper / sparrer med hinanden i løbet af natten, så man ikke står alene med opgaverne.  

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.


Yderligere information:
Ønsker du yderligere information, eller at besøge vores Plejecenter, er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Camilla Gottenborg Hansen på 22288353 eller assisterende leder Lotte Illeborg Skovgaard på 21361572. 
 

Ansøgningsfrist 22. januar 2026. Samtaler forventes afholdt d. 26. januar 2026 om formiddagen. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
 

Log ind