Nattevagt 7/7 til Cura Pleje – vær med til opbygningen af nyt team i Halsskov og Gribskov

fuldtid
Nattevagt 7/7 til Cura Pleje – vær med til opbygningen af nyt team i Halsskov og Gribskov
  • Cura Pleje Helsinge
  • Østergade 33A, 3200 Helsinge

Vil du være med fra starten, når vi skaber en stærk og stabil nattevagtsfunktion hos Cura Pleje? Brænder du for ro, nærvær og høj faglighed – også når dagen går på hæld? Så er det dig, vi leder efter.

En helt særlig mulighed

Vi er i gang med at etablere en ny nattevagtsfunktion i vores hjemmeplejeenheder i Halsskov og Gribskov Kommune – og du får en central rolle i at forme den.
I hver din 7-dages arbejdsuge er det dig, borgerne kan regne med, når mørket falder på, og du er med til at sikre, at plejen leveres med samme kvalitet, tryghed og omsorg, som Cura Pleje står for.

I opstartsperioden vil der i de første 3–4 timer af vagten være færre borgerrelaterede opgaver. Til gengæld får du tid og ro til at lære funktionen at kende, være med til at opbygge strukturer og sikre de rigtige arbejdsgange. Når funktionen er helt etableret, vil opgaverne gradvist øges.

Om stillingen

  • Mødetider: Kl. 23.00 - 07.00

  • Mødested: Cura Pleje kontoret i Gribskov

  • Vagtplan: 7/7 – så du har masser af sammenhængende frihed

Du vil altid have god support fra kontoret, og der er et tæt samarbejde med både ledelse og øvrige vagtlag.

Hvad du bliver en del af?
I Cura Pleje bliver du del af en organisation med kolleger på tværs af flere kommuner, hvor vi samlet set har en stærk viden om helhedspleje og mange fagligheder at trække på, når opgaven kræver det. Som nattevagt får du derfor adgang til et bredt fagligt bagland – lige fra ergo- og fysioterapeuter til teamkoordinatorer, ledere og HR, der understøtter arbejdsmiljø, trivsel og læring.

I Gribskov og Halsnæs Kommune er borgerne allerede begyndt at tage rigtig godt imod os. Her har vi opbygget en stærk lokal organisation med en kultur i udvikling, hvor fællesskab, godt humør og lysten til at hjælpe hinanden er bærende elementer. Det er den kultur, du bliver en vigtig del af – også om natten, hvor tryghed og sammenhold betyder ekstra meget.

Som nattevagt får du:

  • En nærværende og engageret leder, der sørger for, at du er ajour med alt, hvad der rører sig

  • Indflydelse på opbygning af nattevagtsfunktionen

  • Gode kollegaer, der hjælper hinanden på tværs af vagter

  • Tid og mulighed til at levere den pleje og omsorg, borgerne har brug for

  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og trygge rammer

Hvem søger vi?

Vi leder efter dig, der:

  • er uddannet social- og sundhedshjælper, assistent eller har relevant erfaring

  • trives i nattevagtsrytmen

  • er selvstændig, stabil og god til at skabe tryghed

  • har lyst til at være med i en opstartsproces, hvor dine idéer og erfaringer betyder noget

  • vægter omsorg, ordentlighed og Cura Plejes værdier højt

Vil du med på holdet?
Så send os din ansøgning allerede i dag her – eller ring til teamleder Christina Haarby Pedersen på 8182 1973 hvis du vil høre mere.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske blive kolleger i noget, der faktisk betyder noget.

Søg jobbet

Vi glæder os til at møde dig – og hvem ved… måske er du vores næste hverdagshelt(inde)?

Log ind