Er du uddannet pædagog, som motiveres af, at arbejde med skønne børn og varme relationer, så skal du endelig læse videre.
Vi søger en vuggestuepædagog på 37 timer og glæder os til at møde dig.
Hvem er vi:
Jordbærvangen er en lille og hyggelig integreret institution i Smørum som ligger 10 min. gang fra Måløv st. Vi har fire stuer som er fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi har en dejlig legeplads med masser af små kroge og plads til fordybelse og leg. I vores baghave har vi grønne områder med en lille skov samt en sø. Vi er stolte af at være et uddannelseshus og gør os umage med at være fagligt funderede.
Kompetencer vi søger, hos dig:
- Du begejstres af at arbejde ude det meste af dagen hele året. Gerne med kompetencer inden for natur og udeliv.
- Du kan indgå i forskellige lege med børn i aldrene 0- 6 år og bidrage til at understøtte børnenes legekompetencer og være med til at understøtte inkluderende læringsmiljøer.
- Du skal have lyst til at bruge legemanuskripter til at understøtte og udvikle fælles legeforståelse.
- Du arbejder professionelt og holder dig fagligt opdateret.
- Du har et godt overblik og kan tage ansvaret for den gode struktur i hverdagen.
- Du er mødestabil, fleksibel og engageret.
- Du prioriterer nærvær med børnene og arbejder anerkendende ud fra et ressourceperspektiv. (ICDP)
- Du udøver respektfuldt samarbejde med kollegaer og forældre.
- Du har lyst til og bakker op om Jordbærvangens sjæl og kultur. Vi løfter i flok og spiller hinanden gode.
- Du er fleksibel og nysgerrig over for andres perspektiver og ideer, og kan reflektere over egen og andres praksis.
- Du udviser initiativ og med et positivt sind har fokus på muligheder frem for begrænsninger.
- Du er kreativ og god til at sætte aktiviteter i gang, men evner samtidig at følge børnenes spor.
Vi er særlig stolte af:
Egedal kommune er i gang med et fælles fagligt løft. Det betyder, at alle børnehuse er sammen om at udvikle pædagogik, der imødekommer det nye børnesyn og arbejdet med stærke børnefællesskaber. Vi vil blive præsenteret for Tea Thyrre og Micki Sunesen. Målet et at få et fælles fagligt sprog, så vi kan stå på det samme pædagogiske fundament, der fordrer høj kvalitet. Vi vil glæde os til, at du skal være en del af denne udvikling i vores arbejdsfællesskab, der handler om børnene.
Vi tilbyder:
- Et hus med fokus på natur og udeliv. En stor del af vores pædagogiske praksis er bygget op om vores udendørs læringsmiljøer. Aktiviteterne skifter med årstiden.
- Et hus fyldt med glade og aktive Jordbærbørn.
- Et hus med fokus på trivsel, udvikling og stærke børnefællesskaber.
- Et hus fyldt med varme og nærvær, med engagerede voksne, der vil noget med alle vores børn. Vi sætter en ære i at ” rulle den røde løber ud” for alle, store som små, der træder ind igennem lågen hos os.
- Fokus på relationer. Den gode relation til børn og forældre er medvirkende årsag til at Jordbærvangen er populær blandt Smørums familier.
- En institution med ambitioner og et højt fagligt niveau. Vores styrke er blandt andet vores arbejde med mindre børnegrupper og fokus på struktur, genkendelighed og forberedelse.
- En pædagogik med udgangspunkt i den styrkede læreplan og ICDP. Vi arbejder blandt andet med Fri for mobberi og slåskultur.
- En personalegruppe med meget glæde og humor. Vi elsker at være fjollede med hinanden og med børnene.
- Et hus med en stabil personalegruppe i alle aldersgrupper.
- En daglig leder, der opfordrer til at medarbejdere tænker frit, inddrager alles perspektiver og tror på, at det bidrager til at skabe de bedste rammer for børnene og arbejdsmiljøet
- En daglig leder, der har en pædagogisk forståelse, og som går foran med åbenhed og ærlighed og altid har børnene på sinde.
Vores pædagogik
Vi er i den lykkelige situation, at vi har udvidet vores vuggestue fra en til to stuer og øger derfor personalegruppen med en pædagog til vuggestuen. Vi samarbejder om alle børnene, så du skal have lyst til at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn Vi arbejder ud fra ICDP - en relations- og ressourceorienteret pædagogik med fokus på at skabe positive relationer til alle børn og understøtte de styrker, de hver især rummer.
Bliv en del af det gode arbejdsfællesskab i Jordbærvangen:
Hvis du synes Jordbærvangen lyder som stedet for dig, så ring gerne til daglig leder Lotte og lav en aftale om et besøg. Du kan læse meget mere om Jordbærvangen på vores hjemmeside: Jordbaervangen.aula.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter fra den 1. juli eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er den 29. maj.
Venlig hilsen
Daglig leder Lotte Walther, 7259 9374.
Praktisk:
Jordbærvangen er en del af Område Smørum som består af 11 børnehuse med hver deres daglig leder, samt en områdeleder.
Løn efter gældende overenskomst og efter princippet om Ny løn.
Vi indhenter børne- og straffeattest.