Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
I hjertet af Pjedsted, lidt udenfor Fredericia, ligger Klokkefrøen. Her søger vi en naturglad pædagog, som sammen med vores to børnehave grupper vil undersøge naturen omkring os. Det kunne være søen lige udenfor hegnet, aktiviteter omkring bålet, små science eksperimenter i vores flotte naturværksted osv. Mulighederne er mange og bliver endnu flere, da vi let kan komme med bybussen til Fredericia.
Klokkefrøen er en mellemstor naturinstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, hvor fællesskab og nærvær er en central del af hverdagen. Hvilket allerede mærkes, når du træder ind ad døren til vores fællesrum og oplever, hvordan vi samarbejder, leger og hjælper hinanden på tværs af hele huset.
I Klokkefrøen tager vi ansvar for, at hvert enkelt barn får et så godt børneliv, som muligt. Det gør vi bl.a. ved at skabe forudsigelighed for børnene - både i dagligdagen og ved overgange både fra vuggestue og til skole.
Vi arbejder bevidst og engageret med temaer, som tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, i hele huset, på forskellige tider af året. Næstkommende tema er vores Grønne spirer-projekt, som omhandler ”fra jord til bord”, vores forrige tema var ”venskaber”.
Vi søger en pædagog, somHer kan du se vores læreplan, som du også kan få indflydelse på: https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/distriktsinstitutionen-ullerup-baek/boernehaven-klokkefroeen/ny-styrket
Du kan også læse mere om Klokkefrøen her: https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/distriktsinstitutionen-ullerup-baek/klokkefroeen
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse den 1. maj 2025.
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt den 26. marts 2025.
Ansøgningsfrist
23. marts 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk