Myndighedsrådgivere til Center for Familie- og Voksenindsatser

fuldtid
Myndighedsrådgivere til Center for Familie- og Voksenindsatser
  • Myndighed
  • Ullasvej 17, 3700 Rønne

Vil du være med til at hjælpe sårbare og udsatte borgere i kommunen? Er du god til at inddrage borgerne og samarbejde på tværs for at sikre den bedste løsning? Så skal du læse videre her:

 

Vi mangler ”hænder” og søger derfor rådgivere til faste stillinger i begge vores myndighedsteams, Børne- og Familieindsatser og Unge- og Voksenindsatser.

Arbejdet udføres med udgangspunkt i de to hovedlove Barnets Lov og Serviceloven.

 

Børne- og Familieindsatser behandler sager med indsatser i forhold til støtte til børn/familier i hjemmet eller anbringelser. Aldersgruppen her er 0 – 15 år.

 

Unge- og Voksenindsatser behandler sager inden for det specialiserede socialområde. Aldersgruppen her er 15 år og opefter.

 

Hvem er vi?

Myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser spiller en central rolle for alle børn, familier, unge og voksne, der har en sag i kommunen på det specialiserede område.

 

Vores fælles kerneopgave er at støtte mennesker i at lykkes, herunder at man oplever at blive mødt, forstået og hjulpet i mødet med kommunen.

 

For at vi kan lykkes med vores opgave, er inddragelse af den enkelte borger og dennes familie essentielt, men vi samarbejder også med en lang række aktører rundt om borgeren. Det kan fx være familiebehandler, støtte-kontaktperson, psykolog, plejefamilie, botilbud, læge, hospital og psykiatrien. Samarbejdet er også en afgørende forudsætning for, at vi kan lykkes sammen med borgeren.

 

I afdelingen er der gode udviklingsmuligheder, fleksibel arbejdstid og imødekommende kolleger. Det prioriteres, at der er adgang til faglig udvikling, ledelsesmæssig og faglig sparring i hverdagen og mulighed for supervision, da der også er tale om et arbejde, hvor der kan være høje følelsesmæssige krav.

 

Vi har fokus på at holde sagsmængden inden for socialrådgiverforeningens vejledende sagstal for området, og det betyder meget for os, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde.

 

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye medarbejdere på et meget spændende, men også komplekst område. Vi har blandt andet indarbejdet Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger om god modtagelse af nye rådgivere, hvor introprogram, følordning, mentorordning, opfølgning m.v. er nogle af de ting vi kan tilbyde. Dette også for at understøtte, at selv nyuddannede rådgivere kan starte i deres første job hos os. 

 

Du møder en organisation med højt til loftet, en stor grad af medindflydelse på opgaveløsningen og fleksibilitet i hverdagen. Du vil kunne præge dit eget job og indhold, hvis du har særlige interesseområder indenfor feltet, og samtidig er vi en afdeling hvor vi står sammen, også når opgaverne bliver svære.

 

Organisatorisk set er vi ca. 70 fagligt ambitiøse medarbejdere på det samlede myndighedsområde. Hvert myndighedsteam har en teamleder. Det samlede område har en afdelingsleder.

 

Opgaver indenfor myndighedsarbejdet efter Barnets Lov:

  • Helhedsorienteret råd og vejledning
  • Afdækning og udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser samt planer jf. Barnets Lov, så vi identificerer behov og tilrettelægger indsatser med hjælpende effekt
  • Indstillinger til Børn og- ungeudvalget samt Ungdomskriminalitetsnævnet
  • En koordinerende funktion i et løbende samarbejde med og inddragelse af barn, forældre og netværk med fokus på udvikling hos både barn og forældre
  • Sikre rette match af indsats til barnet/familien
  • En koordinerende funktion i et tæt samarbejde med aktører omkring barnet/familien, sikre en fortløbende udvikling hos barnet, som medvirker til en god overgang til ungdom/voksenliv, herunder fokus på uddannelse/beskæftigelse
  • At vi i rette tid følger op, og får justeret indsatserne, hvis barnet/den unge ikke udvikler sig.
  • Fører tilsyn med anbragte børn og unge, holder opfølgninger og iværksætter forskellige typer af støtte til anbragte børn
  • Arbejder for det gode samvær mellem barnet og dets netværk
  • Have fokus på hjemgivelsesmuligheder og udarbejde hjemgivelsesplaner
  • Sikre generelt fokus på trivsel, udvikling og sundhed, dette evt. ved at være en del af indsatsen

Opgaver indenfor myndighedsarbejdet efter Serviceloven:

  • Helhedsorienteret råd og vejledning
  • Udarbejdelse af funktionsevneudredninger (VUM 2.0) og indstillinger til visitation
  • Udarbejdelse af handleplaner
  • Løbende opfølgning på iværksatte foranstaltninger
  • Tæt samarbejde med de aktører, der er omkring borgeren, herunder faglig sparring
  • En koordinerende funktion i forhold til at skabe en ramme for borgernes hverdagsliv
  • En samarbejdende rolle i forhold til andre aktører i centeret samt kommunens øvrige centre med henblik på at understøtte borgerens vej mod uddannelse og beskæftigelse.
  • Højt fokus på pointerne i recoveryorienteret rehabilitering og den faglige vurdering i forhold til dette, evt. ved at være en del af indsatsen
  • Sikre fokus på selvstændighed og selvhjulpenhed og at borgerne får en bedre livskvalitet.

Hvem er du?

Du er optaget af at gøre en forskel for det enkelte barn og dets familie eller vores unge og voksne – og du er nysgerrig på at blive klogere på, hvilken indsats der virker og får den enkelte til at lykkes i eget liv med de ressourcer, der er tilgængelige.

Du kan lide at arbejde med fagligt udfordrende problemstillinger og finde løsninger i samarbejde med borgeren og de aktører, der befinder sig rundt om borgeren.

 

Vi har en forventning om, at du

  • Har en fagligt relevant uddannelse som fx socialrådgiver eller socialformidler
  • Er fagligt velfunderet og indstillet på at videreudvikle dig inden for faget
  • Er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt
  • Kan håndtere kompleksitet i opgaveløsningen
  • Arbejder seriøst og målrettet med vores metoder
  • Har gode evner inden for IT og kan sætte dig ind i og anvende vores fagsystemer
  • Er i stand til at sikre den nødvendige dokumentation i sagerne

Ved ansættelse vil der være planlagt introduktionsprogram til vores arbejdsområder. Derudover er vi kendt for at være en afdeling, hvor der altid er vilje til at hjælpe hinanden.

 

Er du nysgerrig og vil vide mere?

Hvis ovenstående har gjort dig nysgerrig på at vide mere, er det muligt, at du kan aftale en for-samtale eller evt. et besøg i afdelingen. I givet fald, så kontakt leder af myndighedsområdet Karina Holmberg via mail karina.holmberg@brk.dk eller sms på 30182155. Så vil vi vende tilbage til dig snarest muligt og aftale nærmere.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

21-01-2026

Samtaletidspunkt

26-01-2026

Ansættelsesdato

01-03-2026

Kontaktperson

leder af Myndighed
Karina Holmberg
56927815 / 30182155

Arbejdssted

Myndighed
Ullasvej 17, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Log ind