Er du historienørd med et glimt i øjet? Har du lyst til både at byde gæster velkommen, tage dem med på rundvisning og hjælpe børn i gang med spændende aktiviteter i ferierne? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Som studentermedhjælper og museumsvært på Mothsgården får du en alsidig rolle med både praktiske og formidlingsmæssige opgaver. Du bliver en del af værts- og formidlingsteamet på museet og skal både:
Om Mothsgården
Mothsgården er Danmarks ældst bevarede landsted, som i slutningen af 1600-tallet tilhørte sprogforskeren og gehejmeråden Matthias Moth. Det er et sted med dybe rødder i dansk kulturhistorie, og vi fortæller både lokale og internationale historier i skiftende udstillinger. Museet ligger naturskønt i Søllerød – perfekt til både historiske fordybelser og en tur i skoven bagefter.
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Du vil indgå i vagtplanen for Mothsgårdens værter i weekender og ferieperioder (kl. 10.45–16.15 lørdage og/eller søndage). Derudover forventes du at deltage i udvalgte ferieaktiviteter og formidlingsopgaver – og du får naturligvis oplæring.
Stillingen er timelønnet og gælder så længe, du er studerende. Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Om Rudersdal Museer
Rudersdal Museer er et statsanerkendt museum med tre besøgssteder: Mothsgården, Vedbækfundene og Historisk Arkiv. Vi arbejder med lokalhistorie, arkæologi og verdensarv og lægger vægt på god formidling, tværfagligt samarbejde og et levende kulturtilbud i kommunen.
Læs mere på www.museer.rudersdal.dk
Ansøgning og samtaler
Send din ansøgning og CV via knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler forventes afholdt i uge 49 eller start uge 50 med tiltrædelse herefter.