Museumsinspektør / Middelalderarkæolog til Nordjyske Museer
Er du klar til at grave dybt – både i jorden og i historien? Hos Nordjyske Museer får du chancen for at arbejde i et af Danmarks mest spændende arkæologiske ansvarsområder, hvor fortiden konstant overrasker os. Vi er et dynamisk team på ca. 20 engagerede arkæologer, og vi leder nu efter en ny kollega, der vil være med til at forme fremtidens arkæologi.
Hvorfor Nordjyske Museer?
Vi har en stærk tradition for byarkæologiske undersøgelser i middelalderbyerne Aalborg, Nibe, Hobro og Mariager – men vi arbejder også med vikingetidens og renæssancens landbebyggelser. Aalborgs massive kulturlag og unikke bevaringsforhold giver optimale rammer for udgravninger, der rummer alt fra komplekse problemstillinger til fantastiske fund.
Vi tilbyder
Vi søger en arkæolog, der
Praktisk
Din primære arbejdsplads bliver Samlingshuset i Vestbjerg, og du skal have kørekort, da en del af arbejdet foregår på forskellige udgravningslokaliteter i museets ansvarsområde.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og vi ser frem til at byde dig velkommen fra 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Arbejdstiden er primært på hverdage, men aften- og weekendarbejde kan forekomme.
Sådan søger du
Vi skal have din motiverede ansøgning (max 1 side) samt CV senest 15. januar 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kulturarvschef Torben Sarauw på tlf. nr. 2519 7435 eller teamleder for middelalder Stig Bergmann Møller på tlf. nr. 2519 7412.
Om Nordjyske Museer
Vi er et statsanerkendt museum med i alt 11 forskellige udstillingssteder herunder Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Vikingemuseet Fyrkat og Aalborg Historiske Museum.
Derudover dækker vi det arkæologisk ansvarsområde i Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner.
Nordjyske Museer beskæftiger cirka 180 personer svarende til ca. 95 fuldtidsstillinger. Vi omsætter årligt for ca. 80 mio. kr. Heraf er ca. 30% tilskud fra kommuner og stat.
Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk
Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.
Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.
Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.
Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.