Innovativ formidlingsinspektør til team H.C. Andersen, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen ved Museum Odense
Vil du være med til at sætte tre af danmarkshistoriens største kulturpersonligheder yderligere på verdenskortet via formidling, der i en international skala sprænger de vante rammer og sætter en ny retning for museal formidling? Har du et strategisk blik på formidlingens potentiale for tiltrækning af besøgende, dannelse og diplomati? I så fald kan du være et match til denne stilling.
Baggrund
Museum Odense har ansvaret for forskning, formidling og samlinger indenfor de tre internationale kunst- og kulturprofiler H.C. Andersen, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen. Arbejdet med de tre kunstnere er samlet i et team, der varetager de tilknyttede fantastiske museer og udstillinger, de autoritative samlinger og forskning i international topklasse. Den opslåede stilling skal sikre en formidling, der matcher det høje ambitionsniveau i forskning og samlingsvaretagelse.
De tre personmuseer befinder sig indenfor et afgrænset geografisk område, hvor også koncerthuset med Odense Symfoniorkester, spillestedet Odeon og Syddansk Musikkonservatorium har til huse. Mulighederne for at skabe synergi mellem disse institutioner og dermed skabe et egentligt musisk kvarter er derfor absolut til stede. Udover denne lokale ramme er der også internationalt stor efterspørgsel på særudstillinger og samarbejder med afsæt i de tre personer.
Arbejdet med de tre historiske kulturelle fyrtårne fungerer i egen ret, men museet arbejder samtidig på at opnå nye erkendelser og skabe ny innovativ formidling ved at tænke de tre områder sammen i relevante sammenhænge.
Arbejdsopgaver
Den kommende formidlingsinspektør skal indenfor disse rammer arbejde både strategisk og konkret med formidling lokalt, nationalt og internationalt. Dette vil ske med reference til teamets udviklingschef og i samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet, herunder de stærke forskningsmæssige ressourcer. Desuden vil der være et tæt samarbejde med bl.a. Museum Odenses internationalt anerkendte børn- og ungeteam. Konkrete opgaver vil bl.a. være:
Kompetencer
Udover, at du er kendetegnet ved et stærkt engagement og et højt ambitionsniveau, ser vi gerne, at din baggrund og dine kompetencer rummer:
Vi tilbyder
Frist for ansøgning: 8. februar 2026
Uddybende spørgsmål om stillingen kan rettes til udviklingschef for H.C. Andersens Hus Mads Runge på 20901327, mtr@museumodense.dk
Der forventes afholdt 1. samtalerunde den 17. februar 2026 og 2. samtalerunde den 25. februar 2026. Museet anvender personprofilering som en del af ansættelsesforløbet.
Tiltrædelse 1. maj 2026. Løn iflg. overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af kvalifikationer.
Museum Odense er en selvejende institution og et af landets store statsanerkendte kulturhistoriske museer. Vi driver i alt seks museer og havde i 2024 et samlet besøgstal på over 400.000. Museets Vision 2026 og Strategi 2024-2026 sætter rammer og retning for museets ambitiøse udvikling i de kommende år. Se museets vision og strategi på Organisation - Museum Odense Museum-Odense_kort-strategi-2024-2026.pdf
Alle gældende regler om håndtering af persondata og fortrolighed overholdes i den forbindelse.