Er du stærk til kommunikation, optaget af kulturhistorie og nysgerrig på publikum?Museum Helsingør søger en engageret profil til at lede, udvikle og eksekvere vores kommunikations- og publikumsindsats (37 t/uge).
Hos os får du ansvaret for at skabe et skarpt, professionelt og sammenhængende udtryk udadtil – og for den daglige drift og udvikling af indhold på tværs af vores kanaler: website (WordPress), nyhedsbreve, organisk og betalt SoMe, presse/PR samt trykte produkter og on-site materialer. Du tænker analytisk, datadrevet og får tingene ud over rampen med plan, produktion og publicering.
Om stillingen
Som ansvarlig for Markedsføring & Publikum får du en nøglerolle i at drive en helhedsorienteret indsats, der både styrker museets brand og sikrer, at endnu flere gæster finder vej til vores udstillinger, arrangementer og digitale universer.
Strategi er vigtig, men hos os er det især eksekveringen, der fylder i hverdagen: at planlægge kampagner, lave godt indhold, publicere på rette tid og sted og følge op. Data, analyse og evaluering bruger du som værktøjer til at prioritere, lære og optimere – de understøtter dit kreative arbejde, de erstatter det ikke.
Arbejdsopgaver (udvalg)
- Planlægning, produktion og publicering af indhold på tværs af kanaler: web (WordPress), nyhedsbreve, organisk og betalt SoMe, pressemeddelelser/PR, trykte materialer og on-site formidling.
- Kampagne- og indholdskalender: temaer, flows, målgrupper, budgets, deadlines – og koordinering med kolleger og eksterne.
- Skabe indhold: tekst, foto/video (til SoMe), lettere grafiske opgaver (fx Canva) og opsætning af nyhedsbreve/landingssider.
- Betalt annoncering: opsætning, målretning, løbende optimering og rapportering.
- Presse/PR: omtale, pitch, mediehåndtering og pressematerialer.
- Drift og udvikling af digitale platforme inkl. webvedligehold, UX-snusfornuft og løbende forbedringer.
- Løbende læring og optimering: webstatistik, SoMe-tal, CRM/nyhedsbreve, gæstefeedback mv. omsat til konkrete tiltag.
- Samarbejde med frontpersonale om publikumsrejse, mersalg/medlemskaber og god serviceoplevelse på tværs af besøgssteder.
Vi søger dig, der:
- Værdsætter samarbejde på tværs af fagligheder, er generøs med din viden og som er god til at eksekvere på baggrund af en god proces
- Har solid erfaring med SoMe (organisk og betalt) – fra plan til produktion og evaluering.
- Er hands-on med tekstforfatning, visuel formidling, let videoredigering og kampagneopsætning.
- Er rutineret i WordPress og kan bygge gode sider/nyheder/landinger, der konverterer.
- Kender til presse/PR, influencers og nyhedsbrevsflows.
- Kan arbejde datadrevet (webstatistik, SoMe-data, CRM/nyhedsbreve) og sætte mål, der er både ambitiøse og realistiske.
- Tænker på tværs af kanaler, så budskaber møder publikum i flere formater – digitalt, fysisk og i bybilledet.
- Har lyst til publikumsudvikling og brænder for kulturhistorie og museer.
- Erfaring fra kulturinstitutioner/oplevelsesbranchen er en fordel – ikke et krav.
Mål og ambitioner
I de kommende år vil du bidrage til:
- At tiltrække flere gæster gennem målrettet markedsføring og stærkere digital tilstedeværelse.
- At styrke vores SoMe-kommunikation og skabe tættere relationer via nyhedsbreve og andre kanaler.
- At blive bedre til at lære af vores gæster og omsætte viden/data til relevant og tidssvarende kommunikation.
- At fastholde og udbygge vores position som en af de mest interessante kulturinstitutioner i Nordsjælland.
Om Museum Helsingør
Museum Helsingør er et statsanerkendt museum med tre besøgssteder:
- Bymuseet på Kulturværftet – byens 600-årige historie i hjertet af Helsingør.
- Værftsmuseet – historien om Helsingør Skibsværft og industrikulturen.
- Husmuseet Skibsklarerergaarden – et levende kig ind i Øresundstoldens storhedstid.
Vi er en mindre, men fagligt stærk organisation med tæt samarbejde på tværs – og stærke kulturpartnere som Helsingør Bibliotekerne og Kulturhuset på Kulturværftet. Hverdagen er præget af flad struktur, fællesskab og samarbejde – vi vil hinanden og museet det bedste.
Løn og ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 37 timer pr. uge.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt erfaring og kvalifikationer.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV senest 24. november 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.
Spørgsmål? Kontakt museumsleder Sebastian Gyrst-Longsig Christensen på 25311801.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.