Vil du gøre en forskel for et barn med særlige behov – og har du mulighed for morgenvagter i hverdagene?
Om opgaven
Du bliver en vigtig støtte for en glad og livlig dreng på 12 år, der bor sammen med sin familie i Roskilde. Han har et sjældent syndrom og har behov for 1:1-støtte til alle daglige gøremål.
Drengen bruger kørestol og forflyttes med loftlift og andre hjælpemidler. Han kommunikerer nonverbalt gennem mimik, gestik og Tegn til Tale og der anvendes piktogrammer.
Din opgave er at hjælpe ham godt i gang med dagen. Du møder kl. 06.30, forbereder morgenmad og skolegrej og støtter ham derefter i personlig pleje, påklædning og skinner, at få morgenmad og at følge ham ud til skolebussen.
Om dig
Som menneske er du omsorgsfuld og rolig, og du er god til at skabe trygge og forudsigelige rammer.
Vi søger dig, der kan se dig selv i stillingen i en længere periode, så drengen oplever stabilitet og genkendelighed i sin hverdag.
I forbindelse med en ansættelse skal du gennemføre e-learning kurser i epilepsi, medicinhåndtering og et fremmøde kursus i førstehjælp.
Arbejdstid
Stillingen er i gennemsnit på 3 vagter pr. uge fra kl. 06.30 - 08.00 på hverdage.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk