Morgenfrisk omsorgsmedhjælper til Baunebo Nord

deltid
Morgenfrisk omsorgsmedhjælper til Baunebo Nord
  • Herning kommune
  • Torvet 5 7400 Herning
Er du den, der spreder ro og glæde?
Er du omsorgsmedarbejder med lyst til at gøre en forskel? Så bliv en del af Baunebo Nord!

Vi søger en engageret kollega til en stilling på et timetal mellem 15 til 20 timer om ugen, afhængig af hvad du kan byde ind med i weekenden. Stillingen er på hverdage fra kl. 07.30-09.30, og vi har et ønske om at du arbejder hver tredje eller en weekenddag hver anden weekend. Du bliver en del af en fagligt stærk team i en afdeling med 4 voksne beboere med forskellige funktionsnedsættelser.

Hvem er vi?
Rosenholm er et døgndækket socialpædagogisk tilbud under Herning Kommune. Her bor 48 voksne med udviklingshandicap og enkelte tillægsdiagnoser, fordelt på 6 afdelinger - herunder Baunebo Nord.

Målgruppen på Baunebo Nord er karakteriseret ved at have behov for massiv støtte og tæt kontakt til personalet i alle vågne timer. Der er tale om 4 borgere med komplekse problemstillinger, og hvor der i den daglige indsats kan opstå udfordrende situationer, som kan resultere i udfordrende adfærd. Borgere har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag. Vi arbejder derfor med individuelle dagsprogrammer og metodebeskrivelser. Low arousal, KRAP og neuropædagogik danner basis for vores tilgang og samarbejde med borgere.

Du skal have lyst til både praktiske opgaver, personlig pleje og faglig dokumentation i Cura.
Kørekort er påkrævet.

Hos os får du
  • Grundig introduktion
  • Et fagligt fællesskab med plads til sparring og udvikling
  • Indflydelse, ansvar og mulighed for at sætte dit præg
  • En hverdag præget med struktur, nærvær, smil og mening

Vi søger dig, som
  • Har en anerkendende tilgang til både beboere og pårørende
  • Arbejder med engagement, respekt og etisk refleksion
  • Evt. har erfaring med borgere med funktionsnedsættelser og særlige behov.

Praktisk information
Tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest.
Løn- og ansættelsesforhold til gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgningsfrist
20. oktober 2025.
Samtale forventes afholdt løbende og senest d.24. oktober 2025.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vil du vide mere om os,
kan du finde yderligere information på vores hjemmeside Rosenholms hjemmeside eller på vores Facebook-side: Rosenholm på Facebook.

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte afdelingsleder Rianne van der Leden på telefon 22 20 84 65 eller på mail rohrh@herning.dk.

 

Log ind