Vil du være med til at brandsikre byggerier gennem professionel udførelse af brandlukninger? Hos BSB ApS bliver du en del af et erfarent team, hvor kvalitet, sikkerhed og dokumentation er i centrum. Vi er specialister i passiv brandsikring, og leverer sikre og dokumenterede løsninger til bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri samt tekniske anlæg.
Om stillingen
Vi søger udekørende montører, der kan udføre brandlukninger og tætninger på skiftende lokationer, hovedsageligt i Jylland. Du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med projektledere og kolleger.
Dine opgaver
- Brandlukninger omkring kabler, rør og ventilation
- Montage af brandhæmmende materialer og systemløsninger
- Løbende kvalitetssikring og digital dokumentation
- Samarbejde med kolleger, projektledere og andre faggrupper
- Bidrage til, at tidsplaner og krav overholdes
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra montage i byggeriet – fx brandlukning, tømrer, murer, VVS eller lignende
- Er kvalitetsbevidst, selvstændig og mødestabil
- Har kendskab til eller lyst til at lære Dalux og digital dokumentation
- Kan samarbejde og kommunikere professionelt på tværs af faggrupper
- Har kørekort (B), da der bliver sat firmabil til rådighed.
Vi tilbyder
- En central rolle i en virksomhed i vækst
- Grundig oplæring i produkter, systemer og dokumentation
- Tæt samarbejde med erfarne kolleger og projektledere
- Mulighed for faglig udvikling inden for passiv brandsikring
- Attraktiv lønpakke, pension og sundhedsordning
Praktisk
- Fuldtid og tiltrædelse efter aftale
- Udekørende stilling med skiftende arbejdssteder
- Ansøgning og CV sendes til job@bsbrandsikring.dk
- Spørgsmål? Kontakt Sebastian Bruus Olsen på 4019 3636
- Opslaget fjernes, når vi har fundet de rette kandidater
Vi glæder os til at høre fra dig!