Har du forståelse for og viden om elmarkedet og energisystemmodellering, og kan du kode? Så er det måske dig vi søger til Energistyrelsens Center for Systemanalyse. Energimarkedsmodellering i Energistyrelsens Center for Systemanalyse I Energistyrelsens Center for Systemanalyse arbejder vi med modelbaserede analyser og fremskrivninger, der bl.a. danner grundlag for politiske beslutninger om Danmarks grønne omstilling. Vi søger en analytiker, der kan styrke vores arbejde med energisystemsmodellering, elprisfremskrivninger og analyser af det danske el- og brintmarked.
Om enheden Vores team, der arbejder med energisystemmodellering søger en ny kollega. Teamet består på nuværende tidspunkt af 8 medarbejdere og 1 student, som er ansvarligt for drift, vedligeholdelse og udvikling af energimarkedsmodellerne Ramses og PEERS, som spiller en nøglerolle i mange af centerets projekter og analyser til brug for politiske beslutningsgrundlag.
Som leverandører af modelresultater bestræber vi os på at sikre den bedste mulige kvalitet i modellering, og vi understøtter kollegaer i hele Energistyrelsen i at drage de rigtige analytiske konklusioner, på baggrund af modelresultater. Du vil som medarbejder i teamet blive koblet op på opgaver, der løses i Ramses, som typisk bruges til elmarkedsanalyser på kort- og mellemlangt sigt.
Energimarkedsmodellering og grøn omstilling af energisystemet Du bliver en del af et team, der driver, vedligeholder og udvikler energimarkedsmodellerne Ramses og PEERS, som spiller en nøglerolle i mange af centerets projekter. Som en central aktør i energimarkedsmodellering i Danmark, leverer vi modelresultater af høj kvalitet og understøtter kollegaerne, i Energistyrelsens fagkontorer og i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, i arbejdet med politiske beslutningsoplæg, implementering af vedtagne tiltag, som f.eks. støtteordninger og udbud. Teamet vil udgøre dit faglige afsæt og være dine daglige sparringspartnere.
Dine opgaver primære opgaver Du bliver en central del af teamets model- og analysearbejde, hvilket bl.a. omfatter:
- Kodearbejde i Energistyrelsen markedsmodel Ramses
- Fremskrivninger af el- og fjernvarmesektoren og formidling af modelresultater
- Vedligeholdelse, udvikling og kvalitetssikring af modellens datasæt for både Danmark og Europa
- Løbende effektberegninger og ad-hoc analyser til besvarelse af interne og eksterne spørgsmål til fremskrivninger og energisystemer
- At give input og bidrag til model- og metodearbejde for energisystemanalyser, optimering af vores workflows, datahåndtering og resultatvisning.
For at løse opgaverne kræves en struktureret og analytisk tilgang samt øje for sammenhæng mellem modeller og dataværktøjer. En væsentlig del af modelarbejdet foregår i sammenspil mellem Excel og Python. Vi er et erfarent team, der løfter opgaverne med holdhånd og med god plads til faglig sparring, oplæring og udvikling.
Om dig Vi forestiller os, at du har en stærk analytisk profil og en solid forståelse for energimarkederne, kombineret med erfaring inden for modellering, databehandling eller energisystemanalyse.
Derudover ser vi gerne, at du: - Har en relevant akademisk baggrund (fx økonomi, ingeniør indenfor energi, energisystemanalyse eller anden relevant uddannelse)
- Har erfaring fra et lignende job
- Har arbejdserfaring med modellering af energisystemet, herunder elmarkedet og fjernvarmeforsyning
- Har erfaring med at anvende Python og Excel til databehandling
- Kendskab til SQL, Git og GAMS er en fordel, men ikke et krav
- Har lyst til at arbejde med store datamængder
- Har en struktureret og analytisk tilgang til opgaverne
- Trives i et fagligt stærkt miljø og har lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder
- Har flair for, eller har interesse i at formidle komplekse problemstillinger og modelresultater på en kortfattet og let forståelig måde.
Om Center for Systemanalyse og Energistyrelsen Center for Systemanalyse skaber i samarbejde med andre fagcentre i Energistyrelsen beslutningsgrundlaget for den fremtidige udvikling af Danmarks energi- og klimapolitik. Vi arbejder især med modeller, analyser og datahåndtering. Vores opgaver spænder bredt, men leveres alle på højt fagligt niveau og i tætte samarbejder med kolleger i andre centre og ministerier.
I vores center er vi organiseret i 7 teams med typisk 6-10 medarbejdere i hvert team. Mange af os er ingeniører eller økonomer, men vi har også medarbejdere, med baggrund i bl.a. fysik og statskundskab.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Bo Riisgaard Pedersen på +45 33 95 51 35 eller E-mail brp@ens.dk
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet
senest den 24.04.2025. Der afholdes samtaler d. 25-28 april, med forventet startdato, hurtigst muligt.