VIKINGBUS søger nye chauffører til vores Minibusafdeling i Aarhus med opstart snarest muligt. Vi søger chauffører der har lyst til køre som afløsere, samt enkelte chauffører der har lyst til fast deltidsansættelse på mellem 20 - 25 timer om ugen. Arbejdstiden er primært fordelt på hverdage, hvor delt tjeneste vil forekomme.
VIKINGBUS har en central rolle for at mange borgere med psykiske eller fysiske handicap hver dag kan blive kørt til og fra skole, til genoptræning eller til deres aktivitetstilbud, værksteder mv. Det er derfor afgørende at du som minibuschauffør i VIKINGBUS skaber en omsorgsfuld og tryg tur for vores borgere, og det vil være dig der er med til skabe den gode og positive oplevelse af turen.
Vores motto i VIKINGBUS er ”Vi kører med mennesker”, og derfor søger vi chauffører der udviser både professionalisme og empati i deres arbejde.
Personlige kompetencer:
Du har evnen til at skabe en tryg og omsorgsfuld atmosfære
Du har stor empati og forståelse for borgere med særlige behov
Det er en fordel hvis du er ikkeryger, idet vi skal overholde de kommunale regler om at rygning ikke er tilladt på deres ejendomme
Du har kommunikationsfærdigheder der skaber en positiv stemning
Du er fleksibel og kan tilpasse dig forskellige behov og situationer
Du er tålmodig og håndterer udfordringer med ro og venlighed
Du sikrer en rolig og sikker kørsel, og sørger altid for at alle borgere kommer godt og sikkert frem
Du er rutineret som bilist
Kvalifikationer:
Stort erhvervskørekort, Kategori D
EU-kvalifikationsbevis
Førerkort (Tachografkort)
Gerne taxakørekort
BAB bevis 1,2,3 og evt. 4
Taler, skriver og forstår dansk
Fremvise straffeattest
Børneattest (indhentes under ansættelsesprocessen)
SØG STILLINGEN
Hvis du ønsker at blive en del af vores team, skal du søge stillingen og sende din ansøgning og CV Der vil blive gennemført samtaler løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Driftsleder Bellani Bisgaard, på tlf. 79 30 35 37 eller på mail: bbi@vikingbus.dk