Miljøvurderingskoordinator til Center Natur og Miljø

fuldtid
Miljøvurderingskoordinator til Center Natur og Miljø
  • Rebild Kommune
  • Hobrovej 110, 9530 Støvring
Dygtig miljøvurderingskoordinator til en kommune, hvor tingene kan gro

Rebild er en levende kommune med en enestående natur. Den værner vi om med omtanke og stolthed. Netop derfor er vi også en kommune i udvikling. Vores lokalsamfund blomstrer, og der er vækst i de større byer. Mange vælger os ganske enkelt til, fordi vi har noget at byde på!

I Rebild Kommune er vi bevidste om sammenhængen mellem naturens perler, og den position vi har som attraktiv bosætningskommune. Af sammen grund opruster vi området omkring natur, miljø og lokalplanlægning. I Natur og Miljø har vi netop nu oprettet en spændende stilling som miljøkoordinator. Den er skabt til dig, der brænder for at skabe sammenhæng mellem alle de naturrigdomme, vi skal passe på, og det vi ønsker at udvikle til glæde for borgerne og et mangfoldigt erhvervsliv.

Dine kompetencer
Vi er på udkig efter en fagligt velfunderet koordinator, der både trives i det faglige og relationelle felt. Det er afgørende for os, at du kan skabe rammerne omkring kommunens indsats på miljøvurderingsområdet og samtidig forstår, at det kun kan lykkes ved at samarbejde på tværs og bringe forskellige fagligheder og aktører i spil. Du vil få en afgørende rolle internt i Natur og Miljø samt i samspillet med kollegerne i Plan, Byg og Vej, der varetager opgaver i forhold til anlægsopgaver, lokalplaner mv., idet mange opgaver går på tværs.

Da vi både ”vækster og værner”, er det samtidig nødvendigt, at du kan skabe balance mellem forskellige interessenters ønsker, behov og lovgivningens rammer. Derfor skal du - ud over at være fagligt velfunderet - være god til at kommunikere omkring komplekse udfordringer og målrettet arbejde for at opnå de bedste løsninger indenfor rammen.

Derudover forestiller vi os, at du
  • Har erfaring med lovgivning og myndighedsopgaver inden for natur og miljøområdet
  • Har god forståelse for og interesse i sammenhængen mellem natur, miljø, plan og anlægsområderne
  • Trives i en koordinerende funktion, hvor du er lydhør, spiller andre gode og samtidig bringer din egen faglighed i spil
  • Har en relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med relevant efteruddannelse i fx miljøvurdering
  • Har erfaring fra en lignende jobfunktion, oplagt fra en anden offentlig organisation og/eller et rådgivningsfirma, der løser opgaver i en offentlig kontekst
  • Har politisk tæft og erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation.

Vi tilbyder
Et spændende job, i en velkørende kommune, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Du vil hos os få mulighed for at gøre en forskel. Dette både via samspillet ind i de faglige teams og generelt i udviklingen af Rebild som attraktiv kommune. Opgavemæssigt kommer du til at arbejde bredt og have et tæt samspil med ledere og kolleger i hele det tekniske område. ”Huset” som helhed er kendetegnet ved faglige ambitioner og en løsningsorienteret kultur.

Du kan med andre ord se frem til et spændende koordinatorjob, hvor du
  • Får mulighed for at opbygge og udvikle en ny central funktion inden for natur og miljøområdet
  • Har et tæt samspil med dine ledere – de vil gerne spilles gode
  • Har gode muligheder for faglig sparring. Der er erfarne kræfter at trække på
  • Får 30 dygtige kolleger i Natur og Miljø samt et tæt samarbejde med 37 dygtige kolleger i Plan, Byg og Vej
  • Bliver en del af en god arbejdsplads med ambitioner om at lykkes.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte din nærmeste leder, Marvin Meyer, på telefon 41 77 61 05, eller centerchef, Tove Nyegaard, på telefon 50 83 43 01, hvis du har spørgsmål. Send gerne en sms og bed om at blive ringet op. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse kommunens vision her samt mere om natur og miljø her

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Første samtale er planlagt til den 7. og 8. oktober 2025 og evt. anden samtale er planlagt til uge 43 2025. Ved evt. anden samtale vil der indgå en opgave.

Arbejdsstedet er Center Natur og Miljø i Rebild Kommune. Hovedsædet er Jernbanegade 9 i Nørager, tæt ved gode tilkørselsmuligheder til bl.a. E45. Centeret har også lokaler i Støvring samt Haverslev, ligesom kommunen tilbyder mulighed for arbejde hjemmefra.
Det er nødvendigt, at du har kørekort til almindelig personbil for at varetage jobbet.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 28. september 2025.

Du skal søge via vores rekrutteringssystem via linket i opslaget.

Tiltrædelse
1. december 2025.

Arbejdssted
Center Natur og Miljø.

Ansættelsesforhold
Fuldtid.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Log ind