Er du en affaldsnørd, som brænder for højere genanvendelse, gode løsninger og tværfagligt samarbejde? Trives du i en politisk omskiftelig virkelighed, hvor du har stor indflydelse? Og er du god til at holde tungen lige i munden i komplekse opgaver, som både byder på drift og udvikling?
Miljøstyrelsens enhed for Affald og Data søger tre nye kolleger til områder i rivende udvikling og med stor samfundsmæssig opmærksomhed. Du bliver en del af et engageret hold af kolleger, der er nogle af landets skarpeste hjerner inden for cirkulær økonomi og affaldsområdet. Er du frisk? Enhedens opgaver og organisering Enheden Affald og Data har godt 80 medarbejdere, fordelt under tre kontorchefer. Enheden er organiseret i flere teams med hver sin funktionsleder.
Affald og Data arbejder med at understøtte virksomheder, det offentlige og borgeres omstilling til en mere cirkulær økonomi, der kan bidrage til at mindske klimaaftrykket fra den danske affaldsproduktion og affaldshåndtering. Vores faglige teams er stærke indenfor både det affaldstekniske og de juridiske områder.
Mange af vores områder er reguleret af EU-direktiver, som vi er med til at understøtte implementeringen af. På flere områder udarbejder vi med bekendtgørelser og understøtter departementet i deres lovarbejde. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads med højt til loftet. Vi kerer os lige så meget for hinanden, som vi gør for miljøet.
Vi søger tre kolleger Via dette opslag kan du søge tre stillinger, som alle kræver bredt affaldskendskab og en lyst til at skabe gode samarbejdsrelationer og arbejde tværgående. Alle tre stillinger er fastansættelser på fuld tid.
Vi forventer af alle tre nye kolleger, at du har et godt humør, er initiativrig og arbejdsom. Du trives med mange sideløbende opgaver, der til tider skal løses hurtigt. Nogle opgaver vil være rutineprægede og andre vil kræve fordybelse og analytisk sans. Det er afgørende for os, at du aktivt bidrager til en fortsat høj trivsel samt det faglige og socialt velfungerende samarbejdsklima, vi har i enheden.
For at komme i betragtning til en af stillingerne skal du have en relevant længerevarende uddannelse, gerne med en teknisk baggrund. Det vil være en klar fordel, hvis du kender til affaldsområdet og har erfaring fra en politisk styret organisation.
Om dig - Du er god til at strukturere og kan bevare overblikket i komplekse opgaver.
- Du er imødekommende og dygtig til både mundtlig og skriftlig formidling.
- Samarbejde er en af dine spidskompetencer og du vægter vidensdeling og holdånd højt.
- Du er beslutningsdygtig og har en god dømmekraft.
- Du er ikke bange for at lære nyt eller bede om hjælp, men ved at vi er stærkest sammen.
- Er udadvendt, kontaktskabende og serviceminded.
- Er god til at skabe løsninger, der er enkle og fagligt korrekte.
To stillinger til Klassificeringsteamet: Den effektive sagsbehandler med bred affaldsviden Som følge af den politiske aftale Klimaplan om grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er kompetencen til at klassificere affald overgået fra kommunerne til Miljøstyrelsen. Som medarbejder i klassificeringsteamet skal du sagsbehandle ansøgninger om klassificering. Du vil skulle afgøre, om et stof eller en genstand overhovedet er affald og i så fald hvilken type affald, der er tale om. Klassificeringen indebærer bl.a. en vurdering af hvilke behandlingsmuligheder der er med udgangspunkt i affaldshierarkiet. Som medarbejder i Klassificeringsteamet får du rig mulighed for at nørde i affaldsfraktioner og behandlingsformer. Da klassificeringsopgaven stadig er ny for Miljøstyrelsen, får du sammen med teamet en særlig rolle med implementering, drift og udvikling af klassificeringsopgaven bredt. Du skal trives med tværfagligt arbejde på tværs af teams og være god til at dele og tage imod ny viden.
I klassificeringsteamet skal du bl.a.
- Udarbejde konkrete afgørelser på ansøgninger om klassificering.
- Udarbejde guides o.l. kommunikationsmateriale.
- Generelt at bidrage til udvikling, implementering og drift af klassificeringsopgaven.
- Svare på spørgsmål og sikre god dialog med eksterne, herunder kommuner, virksomheder og brancheorganisationer.
Der vil være mulighed for opgaver i andre faglige teams. Det kan derfor være en fordel, hvis du har særligt kendskab til organisk affald samt bygge- og anlægsaffald.
En stilling til team Organisk Affald: Den med nørdet, teknisk viden om organisk affald Organisk affald er et område i rivende udvikling. Der bliver løbende udviklet nye teknologier, som afføder nye nyttiggørelsesmuligheder. Organisk affald indeholder stort potentiale, både som jordforbedring, energiressource og potentielt set som middel til CO2-reduktion. For at kunne videreudvikle brugen af organisk affald som ressource, er det nødvendigt, at området reguleres på den rigtige måde, således at man nyttiggør samtidig med, at man undgår miljøforurening.
Som kollega i teamet vil du skulle grave dig ned i området og arbejde løbende med vejledning og udvikling af regelsæt. Der vil være et særligt fokus på regulering af blandt andet spildevandsslam, klinisk risikoaffald, bioaske- og biomasseaffald og biokul. Du vil som tekniker have det faglige fokus, og arbejde tæt sammen med teamets jurist.
I team Organisk Affald skal du bl.a.:
- Bidrage til arbejdet med regulering af spildevandsslam og andet organisk affald i Affald- til jordbekendtgørelsen.
- I samarbejde med kollegaer arbejde med regulering af biokul på landbrugsjord.
- Arbejde sammen med klassificeringsteamet ift. faglig viden ved klassificering af organisk affald.
- Være ansvarlig for projektkoordinering og fremdrift i de initiativer i CØ-handlingsplanen, som omhandler organisk affald samt bidrag til den kommende CØ-handlingsplan.
- Besvare henvendelser fra borgere, kommuner og virksomheder.
- Lave sager til direktion og departement.
- Facilitere dialog og samarbejde med interessenter.
Løn- og ansættelsesvilkår Fastansættelse er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Alt efter kompetence- og erfaringsniveau kan indplacering ske som special- eller chefkonsulent. I så fald vil det udover akademikeroverenskomsten også være i henhold til Miljøstyrelsens lokalaftale for konsulenter.
Tiltrædelse 1. august 2025.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for Klassificering Anja Skovslund Henriksen på tlf. 20 14 31 66 eller funktionsleder for team Organisk Affald Malte Hoffgaard på tlf. 20 27 21 35.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis m.m. senest den
25. maj 2025. Vi planlægger at holde samtaler hhv. den 10. og 13. juni 2025.