Brænder du for at bidrage aktivt til den grønne omstilling igennem myndighedsarbejde– og har du både blik og evnen til at opbygge gode relationer til erhvervslivet? Så er det måske dig vi leder efter.
Lemvig Kommune søger en ny kollega til Industrigruppen i Natur- og Miljøafdelingen, da en af vores kollegaer går på pension. Miljøområdet er et meget stort, kompleks og spændende område, hvor opgaverne spænder bredt - og du vil som ny miljøsagsbehandler få en central rolle i myndighedsarbejdet indenfor industri- og virksomhedsområdet.
Vi har i Lemvig Kommune fart på den grønne omstilling. Det betyder et stigende antal sager indenfor vindmøller, solceller, biogasanlæg og PtX-projekter. Her får du mulighed for at sætte dit præg på sagsbehandlingen og være tæt på de virksomheder og projekter, der former fremtidens energisystem.
Som miljøsagsbehandler vil du blive en nøgleperson i et team præget af faglighed, samarbejde og godt kollegaskab. I jobbet vil du komme til at være i tæt dialog med kollegaer med forskellige fagligheder, engagerede virksomheder og borgere. Du får stor frihed til at planlægge din hverdag, men vil altid have et stærkt fagligt bagland i dine kolleger og ledelse.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer/uge) med udgangspunkt fra Lemvig Rådhus. Der er mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde efter aftale. Løn efter gældende overenskomst og efter forhandling.
Tiltrædelse: 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist: 30. juni 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Morten Corneliusen på mobil 61 80 56 61.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 29-06-2025.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.