Miljømedarbejder til spildevand og miljøvurdering

fuldtid
Miljømedarbejder til spildevand og miljøvurdering
  • By- og Fællesforvaltningen
  • Nytorv 11, 6000 Kolding

Arbejdssted: Miljø og Klima, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid.
Der vil være mulighed for at aftale at arbejde hjemme i mindre omfang.

Ansættelsestidspunkt: Den 1. oktober eller snarest muligt.

Hvad kan vi tilbyde:

Brænder du for at bidrage til en bæredygtig fremtid? Og trives du i tæt dialog med kollegaer med forskellige fagligheder, engagerede borgere og virksomheder? Hvis svaret er ja, så skal du søge en stilling som miljømedarbejder i afdelingen Miljø & Klima indenfor spildevand og miljøvurdering.

Vi kan tilbyde et spændende arbejde i storrumskontor med enkel adgang for sparring og samarbejde.

Du vil indgå i 2 teams:

  • Spildevandsteamet pt. med 6 medarbejdere – vi beskæftiger os primært med myndighedsopgaver indenfor kloakering/separering, planlægning og bedre spildevandsrensning i det åbne land.
  • Miljøvurderingsteamet pt. med 3 medarbejdere – vi beskæftiger os primært med miljøscreeninger og -vurderinger af projekter.  

Vi har brug for en ny kollega, da en af vores erfarne kollegaer går på pension. Arbejdsopgaverne inden for spildevand og miljøvurdering er ligeligt fordelt. Begge teams er kendetegnet ved samarbejde på tværs af fagteams og afdelinger, hvor en høj grad af dialog med såvel virksomheder, rådgivere som samarbejdspartnere vægtes.

Funktioner:

  • Sagsbehandling af ansøgninger om miljøscreeninger og miljøvurderinger af små og store planer og projekter – både interne kommunale projekter og eksterne projekter. Her får du en central koordinerende rolle med kontakt til mange fagområder i organisationen, andre myndigheder og rådgivere
  • Tilladelser til spildevandsanlæg og myndighedsarbejde i forbindelse med regnvandshåndtering. Myndighedsarbejde i forbindelse med sanering af eksisterende kloakområder, kloakering af nye områder samt spildevandsrensning i det åbne land. Tillæg til spildevandsplanen og andre planlægningsopgaver.

Kvalifikationer:

Det er en forudsætning, at du har blik for forvaltningens samlede opgaver for at fremme vækst og bæredygtig udvikling i Kolding Kommune.

Vi leder efter en erfaren kollega, der:

  • har en relevant akademisk uddannelse som biolog, ingeniør eller lignende
  • har erfaring og faglig indsigt inden for miljøvurderinger
  • har kendskab til spildevandsområdet
  • har erfaring med myndighedsopgaver
  • har erfaring med og lyst og evne til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk
  • kørekort til personbil.

Vi forventer, at du:

  • er god til at håndtere interessemodsætninger, se muligheder og finde løsninger gennem dialog
  • er struktureret, selvstændig og god til at samarbejde
  • er god til kontakt til virksomheder og eksterne samarbejdspartnere, og kan optræde med både venlighed og myndighed
  • har gode formuleringsevner, og finder det naturligt at kommunikere med mennesker på mange forskellige niveauer
  • er initiativrig og har gå-på-mod

Vi kan tilbyde:

  • en fagligt udviklende arbejdsplads
  • en velfungerende og uhøjtidelig afdeling med et godt arbejdsmiljø

Hvem er vi?

Du bliver tilknyttet afdelingen Miljø og Klima, der organisatorisk er placeret i området Miljø og Grøn Omstilling. I afdelingen er vi 13 medarbejdere, som løser et bredt udvalg af opgaver indenfor godkendelser af og tilladelser til miljølovgivningen, den grønne trepart, håndtering af spildevand og opgaver indenfor energiområdet, klima og klimatilpasning. Opgaverne er organiseret i teams med høj grad af selvledelse. Vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde, humor, kvalitet, dialog, åbenhed og tillid. Afdelingen og området er kendetegnet ved stor faglig viden og godt fællesskab med plads til et godt læringsmiljø. Der er gode muligheder for at præge sin egen dagligdag og stor fleksibilitet.

I alt er vi ca. 60 administrative medarbejdere fordelt på tre afdelinger i området Miljø og Grøn Omstilling. Ledelsesstilen er motiverende med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde – og vi mener det. Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter. I Miljø og Grøn Omstilling prioriterer vi at løse opgaver og projekter på tværs af afdelingsskel for at understøtte synergi, fleksibilitet og kompetenceudvikling.

Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Afdelingschef for Miljø og Klima Sanne Munk på telefon 21183693.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for (X år) relevant erfaring.

Ansøgningsfrist: 20. august 2025.

Ansættelsessamtaler: 25. august 2025.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind