Miljømedarbejder til regn- og spildevandsplanlægning

fuldtid
Miljømedarbejder til regn- og spildevandsplanlægning
  • Natur, Miljø og Klima
  • Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
Har du en stærk faglig interesse for regn- og spildevand? Vil du være med til at forme fremtidens spildevandshåndtering? Brænder du for at finde løsninger, der beskytter vores vandmiljø og sikrer bæredygtig vandhåndtering ved byudvikling? Så er det dig, vi leder efter!

Klimaforandringer og byudvikling stiller nye krav til, hvordan vi håndterer regnvand og spildevand. I Hillerød arbejder vi målrettet for at skabe løsninger, der både tager hensyn til naturen og vores voksende by. Som miljømedarbejder bliver du en central aktør i arbejdet med tilslutning, udledning og rensning for både store og små projekter i samarbejde med Hillerød Forsyning, Vejdirektoratet og andre store aktører.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i sektionen Natur, Miljø og Klima, hvor vi er 22 engagerede kolleger, der arbejder med alt fra miljøbeskyttelse og jordforurening til grundvand og virksomhedstilsyn. Vi søger en kollega, der har lyst til at skabe resultater sammen med andre og bidrage til en grønnere fremtid.

Dine opgaver
  • Du behandler ansøgninger om tilslutning, nedsivning og udledning af regn- og spildevand – med fokus på både lovgivning og de tekniske data, der indgår i ansøgningerne.
  • Du bidrager til implementeringen og opfølgningen på spildevandsplanen fra august 2025, hvor der blandt andet blev vedtaget obligatorisk separatkloakering. En konkret opgave er at sikre, at ejendomme tilslutter sig separatkloakering, herunder udarbejdelse og håndhævelse af påbud.
  • Du arbejder på tværs af fagområder og bidrager med din viden om vandafledning til miljøvurderinger i forbindelse med anlægsprojekter og byudvikling. Her er dit fokus at sikre, at vandafledning sker på en måde, der skåner vandområder og grundvand mest muligt.

Dine erfaringer, kompetencer og egenskaber
  • Du kan kommunikere klart og præcist – både mundtligt og skriftligt – så dine budskaber forstås af fagfolk, lodsejere, borgere, frivillige og interesseorganisationer.
  • Du har sans for god service og håndterer henvendelser professionelt, både telefonisk og skriftligt.
  • Du er god til at indsamle viden, skabe overblik og bringe din faglighed i spil på tværs af organisationen og i dialog med eksterne parter.
  • Du lærer hurtigt nye IT-systemer og er vant til at arbejde med GIS.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling inden for miljøbeskyttelses- og miljøvurderingsloven samt spildevandsbekendtgørelsen.
  • Du trives i en politisk styret organisation og har eventuelt erfaring med at skrive sagsfremstillinger til politisk behandling.
  • Din uddannelsesbaggrund kan være ingeniør, biolog, miljøteknolog eller noget helt andet – det vigtigste er, at dine kompetencer og erfaring matcher opgaverne.

Derfor skal du vælge os
  • Du bliver en del af en kommune, der prioriterer miljø, natur og klima højt.
  • Din base bliver i afdelingen By og Miljø, sektionen Natur, Miljø og Klima, hvor du refererer til sektionsleder Vibeke Meno.
  • Du får stor frihed til at planlægge dit daglige arbejde i samarbejde med dine kolleger.
  • Vi har en uhøjtidelig og positiv kultur, hvor vi sparrer om opgaverne, hjælper hinanden og deler masser af grin. Du får indflydelse på opgaveløsningen, og vi arbejder med en tillidsbaseret tilgang.
  • Vi sidder i et moderne storrumskontor på Hillerøds rådhus, med fokus på trivsel og balance mellem arbejde og fritid – herunder mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen, afhængigt af opgaverne.
  • Vi tilbyder gode IT- og mødefaciliteter samt fællesområder til fordybelse.
  • Videndeling og samarbejde på tværs er i fokus, og vi øver os løbende på nye samarbejdsformer. I vores pauser drikker vi kaffe og the, dyrker motion eller laver andre aktiviteter, som er med til at styrke det gode sammenhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn forhandles med den relevante faglige organisation.

Vi forventer tiltrædelse 1. april 2026 – eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 25. januar 2026.
Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 2. februar og eventuelle 2. samtaler den 4. februar 2026.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Vibeke Meno på telefon 72 32 21 20.
(I juleferien, kan du skrive en SMS, så ringer Vibeke dig op for at besvare dine spørgsmål).

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på www.hillerod.dk

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind