Miljømedarbejder til miljøopgaver søges til Vordingborg Kommune

fuldtid
Miljømedarbejder til miljøopgaver søges til Vordingborg Kommune
  • Vordingborg Kommune
  • 4772 Langebæk

Brænder du for miljøet og vil du have en central rolle i kommunens opgave med at udarbejde miljøgodkendelser og lave virksomhedstilsyn? Så har vi brug for dig! 

Vi søger en engageret medarbejder til vores miljøteam i Vordingborg Kommune, som har lyst til at føre miljøtilsyn, er god til teamwork, og som i samarbejde med dygtige kollegaer vil sikre gode vilkår for virksomheder, borgere og et godt miljø i kommunen.

Om jobbet: 
Som del af Miljøteamet vil du deltage i det daglige arbejde med miljøgodkendelser, tilsynsopgaver og håndhævelse af miljøloven. Vi lægger vægt på helhedstænkning og at opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegaer og andre faggrupper i kommunen.

Vores forventninger til dig:

  • Du formår at skabe struktur og fremdrift i opgaveløsningen. 
  • Du er nysgerrig og hurtig til at sætte dig ind i problemstillingerne.
  • Du er god til samarbejde og videndeling – også med kollegaer med anden faglighed end dig.
  • Du er god til dialog og kommunikation med virksomhedsejere og borgere – både i tale og på skrift.
  • Du har en miljørelevant uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring på miljøområdet, men er du nyuddannet ser vi også gerne en ansøgning fra dig.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere, der brænder for miljøet og har forståelse for virksomhedernes forhold.
  • Et dynamisk og alsidigt arbejdsmiljø, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med andre.
  • Fokus på videndeling og udvikling af kompetencer.
  • Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Miljøteamet har til huse i Langebæk, sammen med en del af de andre teams på det tekniske område. Det forventes, at vi i løbet af 2025 flytter alt det administrative personale til det nye rådhus i Vordingborg.

Ansættelsen vil være på fuld tid og på overenskomstmæssige vilkår, med forventet jobstart i september 2025.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte miljømedarbejder Dorrit Ekström på mail: doek@vordingborg.dk eller telefon 55 36 24 79, eller teamleder for Miljø, Helle Voss Marker på telefon 55 36 24 49 eller på mail hsmr@vordingborg.dk.

Ansøgning og ansættelsesproces: Ansøgning og CV uploades senest mandag den 23. juni 2025 kl. 23.59. Der forventes samtaler tirsdag den 1. juli 2025.

Vordingborg Kommune ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Om Vordingborg Kommune: Vordingborg Kommunes vision er at være storbyens sundeste og smukkeste forhave. Storslået natur, smukke købstæder og et aktivt kultur- og handelsliv er blot dele af sandheden om Vordingborg Kommune. Kommunen omfatter Sydsjælland, Møn og Bogø og mere end 10 småøer, og vi har Danmarks længste kyststrækning på hele 385 km. Her bor godt 46.000 borgere. Kommunen har cirka 4.000 medarbejdere.

 

Log ind