Metodestærke studenter til Data Science Lab i Danmarks Statistik

deltid
Metodestærke studenter til Data Science Lab i Danmarks Statistik
  • DANMARKS STATISTIK
  • Sejrøgade 11, 2100 København Ø
  • Er du god til statistisk analyse og data management?
  • Har du en bred interesse for samfundsforhold?
Vi søger to studerende, som er i gang med en uddannelse inden for fx statistik, data science, økonomi eller datalogi. Som studerene skal du indgå i Danmarks Statistiks kontor for Metode og Analyse. Kontoret er også hjem for Data Science Lab, som bl.a. samarbejder med forskere fra danske og udenlandske universiteter om bedre anvendelse af danske registerdata.

Ansvar og arbejdsopgaver

Din primære opgave vil være at arbejde på analyser og data management i R og Python eller direkte i databaser med SQL, fx via DataGrip. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med en eller flere kolleger om løsningen af en konkret opgave i forbindelse med analyser af registerdata. Eksempler på projekter: Opbygning af nye statistiker, ML til automatisk kategorisering af tekst, analyse af netværksdata, bioinformatik, statistisk analyse af satellitbilleder, opbygning af R-pakker.

Gennemsigtighed og reproducerbarhed er vigtigt for vores arbejde, så du vil både skulle kode og dokumentere.

Der vil være rig mulighed for at have indflydelse på hvordan opgaverne skal løses. Fx kan det være at du har nye ideer til hvordan vi kan analysere og/eller formidle Danmarks Statistiks tal endnu bedre.

Som studerende bliver du desuden en del af et aktivt studenternetværk på tværs af hele Danmarks Statistik. Her har de studerende mulighed for at sparre med hinanden fagligt og mødes til sociale arrangementer.

Din Profil

Du har er i gang med din uddannelse inden for et relevant område, fx statistik, data science, økonomi eller datalogi. Erfaring med analyse af Danmarks Statistiks registerdata og/eller nye datatyper som billeder og tekst og/eller statistiske metoder til analyse af komplekse højdimensionelle data er en fordel.

Løn og ansættelse

Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer i henhold til den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK Stat samt OAO-S fællesoverenskomsten. Det er en betingelse, at du er studieaktiv på en videregående uddannelse under hele ansættelsen.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Fenja Søndergaard Møller på telefon 23 62 62 99 eller e-mail fsm@dst.dk eller kontorchef Peter Tibert Stoltze på 39 17 38 27 eller e-mail psl@dst.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. juni 2025.

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark

Log ind