Mestringsenhedens tværfaglige team søger kollega, der kan facilitere grupper med sårbare borgere og være med til at præge udviklingen af tilbuddet

fuldtid
Mestringsenhedens tværfaglige team søger kollega, der kan facilitere grupper med sårbare borgere og være med til at præge udviklingen af tilbuddet
  • Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Odensevej 26 a, 5772 Kværndrup
Har du lyst at blive en del af et forbyggende team, der understøtter sårbare borgere i at opnå højere livskvalitet og et mere meningsfuldt hverdagsliv?  

Mestringsenheden er et tilbud under § 82 a i Serviceloven, hvor vi udbyder tidsafgrænsede gruppeforløb med fokus på blandt andet hverdagsstruktur, tankemønstre, netværk, følelsesliv, energihåndtering, sanseintegration, kropslige øvelser og mindfulness. Vi støtter borgerne i at opbygge færdigheder og finde løsninger, der skaber en meningsfuld og aktiv hverdag. Forløbene består af gruppeaktiviteter og drop-in sessioner, hvor vi sammen med borgeren sætter realistiske mål, arbejder med konkrete metoder og sikrer fremadrettet mestring.  

Vi arbejder ud fra en kognitiv og recovery-orienteret tilgang og sætter borgerens egne ønsker og motivation i centrum. Vi lægger vægt på systematisk arbejde med tydelige mål, dokumentation og evaluering. 

Det socialfaglige område er tværfagligt organiseret, derfor vil du møde forskellige faggrupper på de to matrikler i Ringe og Faaborg. Du vil opleve et stærkt og tæt samarbejde, hvor vi alle bidrager til sammenhængende og meningsfulde indsatser for borgerne. 

Hos os kan du derfor se frem til en struktureret hverdag, hvor du samtidig har stor frihed til at præge dit arbejde med borgerne. Mestringsenheden er et tilbud i udvikling og du skal derfor kunne se dig selv i en rolle, hvor du er kreativ, nytænkende og har mod på at afprøve nye tiltag. 

Det er en forudsætning, at du: 
  • Har en relevant mellemlang videregående uddannelse eller derover 
  • Er uddannet indenfor den kognitive terapeutiske retning eller er indstillet på opkvalificering 
  • Kan se dig selv i rollen som facilitator og gruppeansvarlig 
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer og ser dokumentation og vidensdeling som en naturlig del af dit arbejde 
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med psykisk sårbare eller på anden måde udsatte borgere 
  • Kan arbejde systematisk med målstyring, samtidig med at du møder den enkelte borger nærværende og i øjenhøjde 
  • Er god til at tilrettelægge og gennemføre rehabiliterende aktiviteter, der understøtter borgerens evne til selvstændighed og mestring 
Derudover forventer vi at du med din person: 
  • Er omstillingsparat og trives i et alsidigt og foranderligt arbejdsmiljø 
  • Har en kreativ og løsningsorienteret tilgang 
  • Har en anerkendende tilgang, hvor borgeren opleves som en aktiv medspiller i sin egen rehabilitering 
  • Kan indgå i og bidrage til den tværfaglige sparring, der er en naturlig del af vores daglige arbejde 
Det er en fordel, hvis du: 
  • Har kendskab til recovery-orienteret rehabilitering 
  • Har erfaring med eller kendskab til KRAP og ACT 
  • Er tryg ved IT og har interesse for at understøtte borgerne i brug af relevante velfærdsteknologiske løsninger 
Vi tilbyder dig: 
  • En fuldtidsstilling på 37 timer, mandag-fredag, i tidsrummet 8.00-16.00 
  • En grundig introduktion til området 
  • En arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode 
  • Fast ugentlig sparring med fokus på faglig udvikling og sparring på opgaverne 
  • Klart definerede arbejdsrammer med plads til faglig kreativitet og udvikling 
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel og understøtte borgernes egne mål og ønsker 
Ansøgning: 
Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, og ønsker du at bidrage aktivt og målrettet til at styrke borgernes mestring af eget liv? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 
 
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt. 
Du vil få besked om, hvorvidt du er udvalgt til samtale, senest mandag den 26. januar. 
Ansættelsessamtaler: Onsdag den 28. januar. 
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende os en sms, så ringer vi dig op. 
Cand.ergo. Lykke Nielsen 72532185 
Cand.pæd. Ditte Schack: 72534949 
Pædagog Frank Fredskilde: 72536305 
Konstitueret områdeleder Dennis Olsen: 72536818
 

Log ind