Mercher juleassistance søges i Sønderborg/Aabenraa og omegn – med mulighed for forlængelse
Har du øje for detaljer, erfaring fra detailbranchen og trives du i en selvstændig hverdag, hvor du besøger flere forskellige butikker og planlægger din egen arbejdsdag? Så er dette job måske noget for dig!
Vi søger lige nu en Mercher som juleassistance til vores team i Sønderborg/Aabenraa og omegn – med mulighed for forlængelse efter juleperioden. Opstart er hurtigst muligt.
Om jobbet
Som Mercher bliver du en vigtig del af hverdagen i nogle af Danmarks største dagligvarebutikker. Dit ansvar bliver at sikre, at varerne altid står flot og salgsklare, og at brandets udtryk er synligt og indbydende.
Du arbejder selvstændigt og besøger flere forskellige butikker i løbet af en uge – du har derfor ikke faste kollegaer, men derimod stor frihed og fleksibilitet i din arbejdsdag. Det er derfor afgørende for stillingen at man trives i selvstændig hverdag, uden faste kollegaer.
Dine primære opgaver omfatter:
Vareopfyldning og trimning af hylder og kølere
Opbygning af udstillinger og sikre synlighed for brands
Sikre en flot og præsentabel butiksoplevelse
Indrapportering via app med billedtagning og kommentarer
Du får en ugeplan, som du følger – men der er stor fleksibilitet, og ændringer kan forekomme fra uge til uge. Du kan også selv ønske tilpasninger, så arbejdet passer ind i din hverdag. Arbejdstiden ligger i hverdage mellem kl. 06.00-16.00.
Vi søger dig, der:
Minimum er 18 år og taler dansk
Har bil til rådighed, da du besøger flere forskellige butikker
Trives i et selvstændigt job uden faste kollegaer
Er fleksibel, udadvendt og kan samarbejde med mange forskellige mennesker
Er ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere kvalitet
Det er en fordel, hvis du:
Har erfaring fra detailhandlen og kan styre en palleløfter
Har truckcertifikat eller stablerkort (ikke et krav)
Kan starte hurtigst muligt
Kan håndtere en app
Bor i eller omkring Sønderborg/Aabenraa og omegn
Om os
RelationMedia A/S er et af Danmarks største full-service-bureauer, der siden 1999 har arbejdet med velkendte brands i hele landet. Som Mercher bliver du en del af vores Fieldservice-afdeling, hvor vi forbinder forbrugeren, butikkerne og produkterne.
Vi hjælper brands med at skabe stærke forbindelser gennem flotte udstillinger, kampagner og tilstedeværelse i butikkerne. Du bliver en del af et engageret team med fokus på kvalitet, fleksibilitet og gode oplevelser – både for dig og for kunderne.
Vi tilbyder
Ca. 5-10 timer om ugen – med mulighed for flere timer i travle perioder
Fleksibilitet og indflydelse på dine vagtplaner
Fast timeløn
Mulighed for at udvikle dig i detailbranchen
Et uformelt miljø med både samarbejde og selvstændighed
Mulighed for forlængelse efter juleperioden
Derudover kan du også få opgaver som Brandambassadør – fx fredage og lørdage – hvor du står for uddeling af smagsprøver og vareprøver i butikker eller på trafikale knudepunkter, hvis det har interesse.
Er det dig, vi søger?
Så send din ansøgning og dit CV til job@relationmedia.dk
Skriv ”Mercher juleassistance – Sønderborg/Aabenraa og omegn” i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling på hr@relationmedia.dk