Jobcenter Hjørring søger en mentor til vores velfungerende mentorkorps i Beskæftigelsesafdelingen. Stillingen er på fuld tid med ansættelse 1.juli 2025.
Mentorkorpset består i dag af 9 mentorer, som primært arbejder med ledige borgere over 30 år.
Mentorerne understøtter borgerne i at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og vi gør det i tæt samarbejde med alle Jobcentrets afdelinger. Nogle borgere har væsentlig andre udfordringer end ledighed, og har derfor brug for en mentor til at hjælpe med at fjerne de forhindringer, der kan ligge på vejen mod job og uddannelse. Mentorerne varetager desuden opgaven som udskrivningsmentor i forhold til psykiatrien.
Jobcenter Hjørrings kerneopgave er: ”i samarbejde at gøre det der skal til, for at få flest mulige i job eller uddannelse”. Vi arbejder alle efter Hjørringmodellen og har stort fokus på Empowerment i vores samarbejde med borgerne. Læs mere om
HjørringmodellenHvad bliver din opgave som mentor?For at hjælpe de ledige bedst muligt, skal du blandt andet:
- motivere og inspirere dem til at komme i job eller uddannelse, eller finde og fastholde et job
- støtte dem i at fjerne praktiske hindringer eller barrierer i deres liv, så de kan se sig selv i job eller uddannelse
- støtte dem i at blive klar til at møde i fx job- eller uddannelsestilbud og praktik
- hjælpe dem med at strukturere hverdagen og hjælpe dem med kontakten til f.eks. Borgerservice, bank, læge og Jobcenter
- støtte dem i deres deltagelse i jobcentrets indsatser
Alt sammen med det formål at hjælpe borgerne i job eller uddannelse.
Hvem er du?Din uddannelsesmæssige og faglige baggrund er ikke afgørende, men du kunne have erfaring og viden fra:
- arbejde med borgere med rusmiddelproblematikker
- psykiatrien og borgere med psykiatriske diagnoser
- jobcentrets arbejde med at støtte borgere mod job eller uddannelse
Vi søger en person, der:- er uddannet pædagog, socialrådgiver eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Er du uddannet socialrådgiver, kan der være muligt at lave en kombinationsstilling som både har mentor- og myndighedsopgaver.
- har let ved at arbejde sammen med borgere, også i borgers eget hjem
- har et naturligt ressourceperspektiv i din daglige kontakt med dem, du er mentor for
- kan hjælpe borgere med at navigere i samarbejdet med myndigheder og sundhedssystemet
- skaber en professionel relation til borgeren og fokuserer på hans eller hendes potentialer til udvikling
- er en ressourceperson og god rollemodel
- har pondus og tør stå fast, også i modvind
- er indstillet på, i et vist omfang, fleksible arbejdstider – ofte i morgen- og eftermiddagstimerne
- ser fordele ved at arbejde tværfagligt
- er fleksibel i en omskiftelig og ofte uforudseelig hverdag.
Det er et krav, at du har kørekort og egen bil til rådighed.
Hvad får du til gengæld?Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og meningsfyldt job med mange dygtige og engagerede kolleger
- Et godt on-boardingforløb, samt oplæring og introduktion til opgaverne
- Faglige udfordringer og udviklingsmuligheder.
- Et team med et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø hvor vi lægger vægt på sparring, dialog og kvalitet
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Bjarne Clausen på telefon 4122 6031.
Arbejdstiden er primært i dagtimerne. Der kan dog forekomme arbejde i begrænset
omfang uden for almindelig arbejdstid.
Ansøgningsfrist den 21. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. maj 2025.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.