Meningsfuldt arbejde med barn med autisme – i tæt samarbejde

deltid
Meningsfuldt arbejde med barn med autisme – i tæt samarbejde
  • DUOS A/S
  • -, 2800 Kongens Lyngby

Vil du være en tydelig og tryg støtte for et barn med autisme – og arbejde tæt sammen med en kollega, hos en familie i Kongens Lyngby? Så læs videre her.

Om opgaven
To tvillingedrenge på 8 år med infantil autisme har brug for hver deres faste støtteperson. Drengene er meget aktive og kommunikerer med lyde og kropssprog.

Som medarbejder arbejder du 1:1 med den ene dreng og får ansvaret for at skabe ro og struktur i samværet – både i hjemmet og på små ture ud af huset, fx til legepladsen. I hjemmet kan I fx lave puslespil eller lege med former og farver. 

Du bliver grundigt introduceret til barnets hverdag og rutiner, inden du starter, og du arbejder altid sammen med en fast kollega – én voksen pr. barn. Der er kendte dagsstrukturer og faste rammer for både samvær, pauser og aktiviteter.

Arbejdet indebærer også almindelige plejeopgaver, herunder bleskift.

Om dig
Du har erfaring med børn med autisme – enten som pædagog eller ufaglært med relevant baggrund. Du arbejder struktureret og nærværende og trives i en opgave med faste rammer og tæt kollegialt samarbejde.

Arbejdstid
Stillingen er på 28 timer om måneden og fordelt således:
– Hver onsdag kl. 15.00–19.00 (4 timer)
– Hver anden lørdag af 5 timer, enten fra 11.00-16.00 eller 12.00-17.00

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 178177

Log ind