Meningsfuld weekend på Møllebækken

deltid
Meningsfuld weekend på Møllebækken
  • Region Midtjylland
  • Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg

Møllebækken søger faste afløsere til weekend vagter 

Du er måske i gang med en uddannelse og vil gerne afprøve dine socialpædagogiske kompetencer? 
Eller måske kommer du fra et andet erhverv og har særlig interesse i at arbejde med børn og unge med komplekse udfordringer? 

 

Hvem er vi? 

Møllebækken er et højt specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 4 til og med 19 år med mental retardering med betydelig påvirkning af adfærden. Derudover kan følgende tilstande optræde i kombination hermed: 

  • epilepsi
  • autismespektrumforstyrrelse
  • sjældne handicaps
  • fysisk funktionsnedsættelse

 

Vi er beliggende i naturskønne Fjellerup, tæt på skov og strand. 

Vi er en bred personalegruppe som bl.a. består af pædagoger, sosu'er, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere. Vi er opdelt i teams, men samarbejder på tværs af teams og husets afdelinger. 

Vi arbejder ud fra Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal (LA) og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK) med fokus på bl.a. at udvikle barnets/den unges færdigheder omkring selvregulering, fejl- og genafstemning. 

Møllebækken er en del af Region Midtjyllands Specialområde Børn og Unge, som består af syv afdelinger, fordelt i hele regionen. 

 

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt fagligt miljø, hvor der er fokus på at klare opgaverne i samarbejde på tværs i huset. 
  • Grundig introduktion og oplæring – herunder SBU's minipilot, hvor man bl.a. vil blive klædt på ift. vores faglige tilgange og metoder, sikkerhed, den sundhedsfaglige indsats og lovgivningen inden for området.
  • Dynamiske kollegaer og ledelse, der samarbejder ud fra Region Midtjyllands værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed. 
  • Et kollegialt fællesskab med plads til humor og omsorg.

Vi er et børne- og ungehjem, som har åbent året rundt. Derfor vil der, udover vagter i weekender, også være mulighed for vagter i hverdage, på helligdage og i ferier. 

 

Forventninger til dig 

  • Du har lyst og evner til at yde hjælp til børn og unge med komplekse udfordringer.  
  • Du deltager aktivt i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge - og har lyst til at skabe positive weekendoplevelser for og sammen med dem.
  • Du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. 
  • Du har mod på at lære at håndtere tilspidsede situationer, hvor børnene er afhængige af, at der er omsorgspersoner omkring dem til at hjælpe dem når de oplever svære følelser og frustrationer.
  • Du har kørekort.

 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 4. januar 2026.  

Tilknytningen som fast weekend afløser er med opstart hurtigst muligt herefter.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem Socialpædagogerne og Danske Regioner.

Der bliver indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om opgaverne og stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Inge Winther på tlf.: 51 32 38 01 eller mail: inwint@rm.dk.

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind