Mekaniker med fokus på båd søges

fuldtid
Mekaniker med fokus på båd søges
  • HV ELEKTRO A/S

Er du god med motorer, og har du erfaring med service og reparation? Vi søger en mekaniker med interesse for både. Har du allerede erfaring med bådmekanik, er det en fordel – men det er ikke et krav. Vi sørger gerne for oplæring og kurser, så du bliver klædt godt på til opgaven.

Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden i det daglige. Vi har travlt i højsæsonen, men vi har altid fokus på at levere solidt håndværk og god kundeservice – hele året.

Om jobbet

Som bådmekaniker vil du få ansvar for:

  • Fejlfinding, service og reparation af indenbords- og udenbordsmotorer
  • Klargøring af både til søsætning og vinteropbevaring
  • Installation og vedligehold af tekniske systemer (el, styring, brændstof mm.)
  • Kundehenvendelser og rådgivning i forbindelse med reparationer og vedligehold
  • Andet forefaldende arbejde på værksted og i havn

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som bådmekaniker, automekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller lignende
  • Har kendskab til benzin- og dieselmotorer – gerne marine, men det er ikke et krav
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er serviceminded og trives i kontakt med kunder
  • Har kørekort kategori B
  • Kan læse og forstå tekniske manualer på engelsk

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse
  • Løn efter kvalifikationer
  • Arbejdstid efter gældende overenskomst med mulighed for fleksibilitet efter aftale
  • Mercury-uddannelse og andre relevante kurser
  • Et stærkt fagligt team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver

Om os

Hos HV Elektro tilbyder vi en bred vifte af services– uanset om det gælder bil, båd eller elværktøj. Vi har specialiseret os i både mekanik og elektronik og lægger vægt på grundighed, faglighed og personlig service.

På vores autoværksted udfører vi alt fra service og reparation til skadesarbejde, dækskifte og klargøring til syn – uanset bilmærke og om det er benzin, el eller hybrid.

På vores elektroværksted arbejder vi med reparation og vedligehold af el-værktøj, startere, generatorer og nødstrømanlæg.

På bådværkstedet servicerer og reparerer vi både af mange typer. Vi rykker gerne ud – og hvis båden kan transporteres til os, står vi klar i værkstedet med det nødvendige udstyr og erfaring.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til jesper@hve.as.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Ludvigsen på telefon 97 42 65 44 eller via mail.

Log ind