Vil du være med til at sælge oplevelser i Nordjylland?
Blokhus Medier søger Mediekonsulent
Blokhus Medier søger en engageret og initiativrig mediekonsulent med flair for salg, relationsskabelse og markedsføring. Vi er et mediehus med stærke produkter, der kombinerer print, online og distribution, og vi har brug for dig til at være vores ansigt udadtil i Nordjyllands største turistområde.
Om jobbet
Som mediekonsulent bliver din opgave at sælge og rådgive virksomheder om markedsføring gennem vores brede produktportefølje:
- Blokhus Avis og Vestkysten Nordjylland
Populære og eftertragtede aviser, der inspirerer både fastboende og turister med nyheder, annoncer og oplevelser.
- Turistmagasinet Vestkysten Nordjylland
En vigtig inspirationskilde for områdets mange gæster, distribueret i vores stativer fra Hirtshals til Thorupstrand.
- Online markedsføring og videoproduktion via vores stærke platforme med stor følgerskare på blokhus.dk (web/Facebook/instagram) Platforme, som er eftertragtede hos vores læsere og synliggør kunderne for flere hundredtusinder besøgende hvert år – både turister og lokale.
- Distribution igennem vores stativløsninger, som sikrer synlighed på nøje udvalgte lokationer som butikker, dagligvareforretninger, overnatningssteder og attraktioner.
Blokhus Medier er det eneste mediehus langs vestkysten i Nordjylland, der tilbyder denne produktportefølje. Et stærkt set-up, som vores kunder sætter stor pris på. Noget, som du kan blive en del af og samtidig være med til at sætte dit eget præg på.
Vi søger dig, som…
- Har erfaring med salg og markedsføring – gerne fra medie- eller turistbranchen
- Er imødekommende, udadvendt og brænder for at skabe gode relationer
- Har godt humør, masser af gåpåmod og trives bedst ude hos kunderne fremfor bag et skrivebord
- Er engageret, initiativrig og kan arbejde selvstændigt med dit eget salgsområde
- Er lokalkendt i Nordjylland og måske også har kendskab til turisme eller har stor interesse for området/feltet
Vi tilbyder
- Et spændende job i hjertet af Nordjyllands største turistområde
- En alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens
- Lønforhold med basisløn + provision
- Mulighed for at arbejde med nogle af branchens mest attraktive produkter
- Et team, der bakker dig op, men giver dig frihed og fleksibilitet til at skabe resultater og være en del af en virksomhed, der udvikler sig løbende
Praktisk
Arbejdsområdet dækker vestkysten fra Hirtshals til Thorupstrand.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Anne Nøhr Ringgren tlf. 22568717.
Ansøgningsfrist: 31. august 2025, men vi behandler ansøgninger løbende, så vi hører gerne fra dig før.
Send din ansøgning og CV til: mail@blokhus.dk