Mediegrafikerelev

fuldtid
Mediegrafikerelev
  • Region Midtjylland
  • 8800 Viborg

Er du ved at afslutte grundforløbet på mediegrafikeruddannelsen, så læs videre. Vi søger en elev, der har lyst til at være elev i en stor og udviklingsorienteret virksomhed - Region Midtjylland.
 

Igennem et 3-årigt elev-forløb vil du bl.a. komme til at arbejde med:

Primære opgaver:

  • Opsætning og tilretning af pjecer, plakater og andre tryksager med udgangspunkt i regionens designlinje og visuelle identitet (www.rm.dk/design), primært i Adobe InDesign.
  • Skabeloner og præsentationer til kunder i Microsoft Powerpoint 
  • Rentegning af diagrammer og figurer fx i Adobe Illustrator

Øvrige opgaver:

  • Grafik og illustrationer til web, e-læring og sociale medier 
  • Udvikling af anden visuel formidling, fx i form af animationsfilm.

 

Opgaveløsningen i Grafisk Service foregår i tæt samarbejde med vores kunder, og med gode muligheder for at sparre med dygtige kolleger. Du får mulighed for at have stor indflydelse på din hverdag og for at tage fuldt ansvar for dine egne kunder og opgaver i det tempo du er parat til det.


Vi forventer til gengæld at du:

  • er vant til at arbejde i Adobe CC-pakken og PowerPoint 
  • er stabil, pligtopfyldende, serviceminded og trives med en travl hverdag med korte deadlines 
  • kan arbejde selvstændigt og har lyst til et tæt samarbejde med dine kolleger 
  • er villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen 

Hvis du har andre kreative evner som fx at fotografere, tegne eller arbejde med HTML5, så skriv det gerne i ansøgningen.

 

Om Grafisk Service, Koncern Kommunikation
Grafisk Service består af 10 medarbejdere, der alle deler et kontor. Vi hjælper hele regionen med grafik til digitale eller fysiske produkter, layout, animation og med at indkøbe, producere og printe publikationer. Vi råder over eget inhouse-printcenter.  

Grafisk Service udgør en del af Koncern Kommunikation, som i alt tæller 30 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone og et godt socialt miljø. Det mener vi, er en forudsætning for høj faglighed og professionalisme.

 

Citater fra tidligere elever:

"Jeg føler at jeg ikke kan have en bedre ballast end den jeg har fået fra Grafisk Service. Så mange tak!"

”Det er fantastisk at være elev et sted, hvor der er plads til, at man får lov til at udvikle sig på flere niveauer, også med tilbud som ikke indgår i ens uddannelse”

 

Ansøgningsfrist og kontaktoplysninger
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 2. november 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i mandag 17. november.

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe til Grafisk Service på 7841 0670 og snakke med grafikerne eller den nuværende mediegrafiker-elev. Du kan også ringe til Rikke Ellekilde, leder af Grafisk Service, på 5151 3284.

Løn- og personaleforhold
Tiltrædelse Januar/februar 2026. Løn efter gældende overenskomst for mediegrafiker-elever.  

Tjenestestedet er Regionshuset Viborg. Der er fleksibel arbejdstid.

Ansøgningsprocedure
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job” nederst i denne stillingsannonce. Vedhæft din ansøgning, CV og evt. dokumentation for uddannelse mv. Du er også velkommen til vedlægge eksempler på, hvad du har lavet af grafiske produkter.  (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-udgave).
 

Læs mere på www.midtjob.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind