Brænder du for rationel farmakoterapi? Vil du være med til at sikre et solidt fagligt grundlag for beslutninger om tilskud til lægemidler? Så er du måske vores nye medicinske sekretær i Enhed for Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed. Dine primære arbejdsopgaver Du vil skulle:
- Vurdere videnskabeligt materiale til brug for Medicintilskudsnævnets anbefalinger og Lægemiddelstyrelsens afgørelser om medicintilskud – eksempelvis med udgangspunkt i medicinvirksomhedernes indsendte dokumentation for effekt og bivirkninger af lægemidlet
- deltage i Medicintilskudsnævnets møder 1 gang månedligt (kl. 14.00 - ca. 18.00).
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du er læge af uddannelse og har gerne en ph.d. Du har faglige kompetencer inden for farmakologi og klinisk erfaring med behandling af medicinske sygdomme. Vi forventer, at du:
- har erfaring med kritisk vurdering af videnskabeligt materiale
- har solid og bred farmakologisk viden
- har erfaring med udarbejdelse af kortfattede og strukturerede notater på baggrund af et større dokumentationsmateriale
- er interesseret i rationel lægemiddelanvendelse.
Vi tilbyder Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel for borgerne. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende dine farmakologiske kompetencer.
Vi tilbyder desuden et arbejde med stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver og med mulighed for at arbejde hjemmefra.
Om Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed I Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed har vi fokus på den del af forsyningskæden, hvor lægemidlerne skal fra grossisterne og helt ud til borgerne. Det betyder, at vi administrerer apotekervæsenet, producerer og udstiller medicinpriser til apoteker og offentligheden samt administrerer medicintilskudssystemet.
Du vil blive en del af sektionen for Tilskud & Tilgængelighed, hvor vi blandt andet beskæftiger os med administration af medicintilskudssystemet og tilgængeligheden af lægemidler på det mere strategiske plan.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og .
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stille spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Kim Helleberg Madsen, 44889399.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32. Du kan læse mere om os på
www.laegemiddelstyrelsen.dk