Klinisk Farmakologisk Afdeling har to stillinger som medicinkonsulent ledig til besættelse med start d. 1/7-25 eller snarest derefter. Den ene stilling er en fast stilling, og den anden er tidsbegrænset til 1,5 år med evt. mulighed for forlængelse. I stillingerne vil du primært være tilknyttet team Medicinfunktionen.
Stillingerne henvender sig til dig, der har interesse for rationel farmakoterapi, analyse af lægemiddelforbrug, formidling og samarbejde med praktiserende læger. Der vil i stillingerne både være driftsopgaver, mulighed for kvalitets- og forskningsopgaver, samt academic detailing. Academic detailing er en metode til fortsat medicinsk uddannelse af fx læger, og omfatter fokuserede besøg (MedicinVisit) hos regionens alment praktiserende læger med henblik på at formidle ny viden indenfor et udvalgt medicinsk område.
Du vil komme til at arbejde med lægemiddelrekommandationer til primærsektoren, lægemiddelforbrug i primærsektoren samt klinisk farmaceutiske og klinisk farmakologiske problemstillinger i samarbejde med praktiserende læger og speciallæger. Klinisk Farmakologisk Afdeling er placeret på Bispebjerg Hospital, og der vil derfor være gode muligheder for samarbejde på tværs af sundhedssektorerne. Her kan f.eks. nævnes vores centrale samarbejde med fagudvalgene under Den Regionale Lægemiddelkomité.
Som medicinkonsulent i Medicinfunktionen kan du bl.a. komme til at: - Analysere data vedrørende lægemiddelforbrug i primærsektoren med henblik på at overvåge udviklingen og identificere indsatsområder
- Iværksætte og udføre aktiviteter, der kan fremme rationelle lægemiddelordinationer i primærsektoren, bl.a. i samarbejde med de praktiserende læger
- Gennemføre kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter inden for klinisk farmakologi og farmaci
- Planlægge og udføre academic detailing-besøg (MedicinVisit) hos de praktiserende læger i Region Hovedstaden
- Undersøge, skabe overblik over og formidle videnskabelig litteratur
Vi ønsker os en kollega som: - Har en akademisk sundhedsvidenskabelig baggrund, fx farmaceut eller læge med særlig interesse for - eller erfaring med - medicinområdet i primærsektoren
- Arbejder systematisk og har en reflekterende og analytisk tilgang til data
- Er glad for at organisere, være tovholder for og optimere driftsopgaver
- Trives med at strukturere processer og følge opgaver til dørs
- Brænder for formidling til læger
- Kan formidle klare budskaber i skrift og tale på både dansk og engelsk
- Har gode samarbejdsevner og trives i et højt fagligt og dynamisk miljø
- Kørekort er en fordel
- Har erfaring med – eller interesse for – projektarbejde
- Kan omsætte idéer til praksis
- Trives med at arbejde selvstændigt og målrettet
- Finder det interessant at arbejde i en politisk styret organisation, hvor det ofte kræves at have mange bolde i luften på en gang
På Klinisk Farmakologisk Afdeling er vi omkring 80 ansatte, herunder læger, farmaceuter, sygeplejersker og sekretærer, et varierende antal ph.d.-stipendiater/kliniske assistenter samt farmaceut- og lægestuderende. I Medicinfunktionen er vi aktuelt seks farmaceuter, en farmakonom, en stud. Pharm. og en læge.
Send din ansøgning via nedenstående link.
Ansøgningsfrist: Senest tirsdag den 20. maj 2025, men gerne før. Tilkendegiv i din ansøgning, om du er interesseret i begge stillinger, eller kun den ene. Vi forventer at afholde samtaler i
uge 22.
Løn og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst på området. Begge stillinger har en arbejdstid på 37 timer/uge, den ene er en fast stilling og den anden er tidsbegrænset.
Dit fulde kandidatbevis bedes vedlagt ansøgningen.
Nærmere oplysninger kan rekvireres ved henvendelse til projektleder på Academic Detailing, farmaceut Dagmar Abelone Dalin på 38 66 53 37, eller Teamleder for Medicinfunktionen, overlæge Kristian Karstoft på 38 63 62 62.