Medhjælpere med ambitioner søges til Læringshusets dagtilbud

fuldtid
Medhjælpere med ambitioner søges til Læringshusets dagtilbud
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2640 Hedehusene

I Læringshuset er både børn og voksne i læring… Og du har nu alle tiders chance for at udvikle dig som menneske og bidrage til at sætte en stærk kvalitetsdagsorden, i arbejdet med børn. Bliv en del af det hold, der er i fuld gang med at styrke trivsel, udvikling og læring for både børn og voksne i Læringshuset.

Vi hælder benzin på læringsbålet!  

Læringshuset er et dagtilbud for børn i 0-6-årsalderen, som deler bygninger med skole, sfo og klub i Hedehusene. Vi står midt i en spændende forandringsproces, hvor vi i tæt samarbejde med forvaltningen er i gang med at styrke vores læringsmiljøer og skabe endnu bedre rammer for børns trivsel og udvikling. Vi har en tydelig ambition om at løfte kvaliteten – og vi leder efter dig, der vil være med til at gøre en forskel. Her får du mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, være med til at udvikle praksis og blive en aktiv del af et fællesskab, hvor både børn og voksne er i læring.

Du vil indgå i faglige forløb med sparring og kurser med fokus på pædagogisk udvikling. Og hvis du drømmer om at blive pædagog, skal du vide, at Høje Taastrup Kommune løbende sender medhjælpere på merituddannelse til pædagog.

Hvem er du?

Du tager et stort personligt ansvar og oplever dig selv som en stabil kollega, der både kan handle hensigtsmæssigt på dine egne og andres behov. Du er nysgerrig og interesseret i børns udvikling, og du drømmer om at blive endnu dygtigere og gøre en reel forskel i en udfordrende situation, hvor vi knokler sammen, - for at skabe det gode børneliv i Læringshuset.

Du har mulighed for ansættelse i vuggestue eller børnehave – giv gerne besked, hvis du har en præference. Det forventes dog af dig, at du har interesse for børn uanset deres alder og derfor glæder dig over, at der også samarbejdes imellem afdelingerne og at der er fælles tid på legepladsen.

Praktiske oplysninger

Jobbet er på 37 timer/ugen med ansættelse pr. 1. juli 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. juni 2025 - vi holder samtaler i uge 25.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Læringshusets leder Annelise Thune på 21 75 40 76.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind