Medarbejdere til stor afdeling for gymnasieadministration på NEXT

fuldtid
Medarbejdere til stor afdeling for gymnasieadministration på NEXT
  • NEXT Uddannelse København
  • 2635 Ishøj
Brænder du for at skabe udvikling i samarbejde med kollegaer og ledelse på vores gymnasier? Og vil du være en del af et team, hvor vi sammen løser vigtige og komplekse administrative opgaver for vores gymnasier? Så er det måske dig, vi søger!
 
Vi søger lige nu to udviklingsorienterede, ansvarsbevidste og fleksible kollegaer, der har lyst til at være en del af vores afdeling Gymnasieservice, der sikrer at elever, medarbejdere og ledelser på vores gymnasier bliver hjulpet på bedste vis.
 
Hvem er vi?
NEXT arbejder for, at alle unge får en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse i hele Storkøbenhavn. Det hele administreres af medarbejdere i Virksomheds- og Uddannelsesservice, der både er placeret ude på de forskellige adresser (fronter) og centralt placeret i Ishøj (Back Office). 

Du bliver ansat som uddannelseskoordinator med reference til afdelingslederen for Gymnasieservice og får base i Back Office i Ishøj. Her arbejder et team af dygtige kollegaer, som varetager de mere komplekse og specialiserede opgaver på tværs af seks gymnasier.

 
Hos os bliver du en del af et levende skolemiljø med engagerede kollegaer, elever, lærere og ledelser, hvor faglig stolthed og smil er i højsædet. Du kan se frem til en hverdag præget af tillid, godt humør og højt til loftet. Du får også en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXTs mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod. 
 
Efter sommerferien starter tre af vores gymnasier op med et nyt studieadministrativt system, Studica. Du skal derfor være indstillet på at skulle arbejde i systemer, hvor vi i fællesskab finder løsningerne samtidig med, at du ser mulighederne fremfor begrænsningerne. 
 
Primære arbejdsopgaver
I Back Office kommer du til at samarbejde tæt med ledelserne på de forskellige gymnasier om den daglige opgaveløsning. Du vil sjældent have direkte kontakt med elever, da din primære arbejdsplads er i Ishøj, hvor der ikke er et gymnasium. Til gengæld vil du i forbindelse med opgaver som optagelse, eksamen og oprettelser indimellem modtage henvendelser, hvor du skal kunne hjælpe med at besvare spørgsmål og vejlede.
 
Dine arbejdsopgaver kan være følgende:
  • optagelse af elever på gymnasierne
  • oprettelse af hold på de forskellige afdelinger
  • håndtering og planlægning af eksamen
  • hjælp til fronterne i travle perioder
  • håndtering af generelle opgaver i Back Office

Vi søger en profil, som

Er udadvendt og trives i et til tider travlt miljø, men hvor muligheden for fordybelse og grin går hånd i hånd. Derudover er du god til at koordinere, har et stort overblik og ikke bange for at tage ansvar for komplekse administrative opgaver. 
 
Ydermere ønsker vi, at du:
  • har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse
  • ikke er bange for at kaste dig ud i nye administrative IT-systemer
  • er god til at bevare overblikket i en travl hverdag med mange afbrydelser
  • er fortrolig med Excel og god til at skabe struktur samtidig med, at du er undersøgende og nysgerrig
  • er rummelig, lyttende og anerkende i din tilgang til andre mennesker
  • er villig til at kaste, hvad du har i hænderne, hvis der er behov for din hjælp
  • har lyst til at gøre en forskel for alle interessenter omkring gymnasierne

Ansættelsesvilkår 
Da du bliver en del af et skolemiljø, skal du forvente, at mængden af arbejdsopgaver varierer i løbet af skoleåret, og der vil bl.a. være mere travlt i perioderne før og efter sommerferien. Ferien skal som udgangspunkt placeres i de elevfrie perioder (sommerferien, vinterferien, efterårsferien, påskeferien og juleferien) 

 
Stillingerne er to fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen med base i Ishøj. Den ene stilling er en fastansættelse, og den anden er et barselsvikariat med opstart d. 1. august og en varighed på ét år.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT, samt OAO-S fællesoverenskomsten. 
 
Vi håber, at du kan starte den 1. august 2025 eller måske allerede d. 1. juni 2025.
 
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 
Ansøgning
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Asger Poulsen på tlf. 20363875 eller på mail asgp@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Log ind