Medarbejdere til presse og kommunikation søges til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

fuldtid
Medarbejdere til presse og kommunikation søges til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Kan og vil du bidrage til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Danmark? Brænder du for at arbejde med presse og kommunikation i en politisk styret organisation på et højaktuelt område i rivende udvikling? Så er du måske vores nye kollega. Du skal være dygtig og kunne præsentere kompliceret stof på en letforståelig måde og arbejde effektivt.

Hvis du passer til den korte beskrivelse, så har vi et spændende job, der passer godt til dig. Her har vi højt til loftet, godt humør og en uformel omgangstone – også når vi har travlt.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i tæt samarbejde med relevante sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser og katastrofer, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Det kan være cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som vi skal håndtere. Ministeriets arbejde fokuserer på at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både i hverdagen og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Om stillingerne
Som presserådgiver vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Rådgivning af ministeren og ministeriet i pressespørgsmål og arbejde tæt sammen med ministeren, den særlige rådgiver og direktionen. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med departementets fagkontorer og ministeriets styrelser. Konkret vil du bl.a. skulle:

• Håndtere pressehenvendelser – hvor du kommer til at indgå i pressevagten
• Udarbejde pressemeddelelser, nyheder, SoMe-opslag mv.
• Samarbejde med ministeriets fagkontorer og styrelser om pressesager
• Afvikle interviews, pressemøder mv.

Du vil blive en del af vores presse- og kommunikationsteam i Minister- og Ledelsessekretariatet. Teamet består lige nu af tre presserådgivere, en taleskriver og en pressechef. Teamets opgaver er det daglige pressearbejde samt ministeriets interne og eksterne kommunikation


Som kommunikationsmedarbejder vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Arbejde med kommunikation i en bred forstand, herunder krisekommunikation, langsigtet planlægning og strategisk kommunikation samt opbygning og rådgivning ift. web og SoMe på tværs af ministeriets områder.
Konkret vil du bl.a. skulle:

• Udarbejde publikationer og nyheder mv.
• Udarbejde konkrete kommunikationsprodukter og arbejde med krisekommunikation – i samarbejde med relevante myndigheder
• Samarbejde med ministeriets fagkontorer og styrelser om initiativer på kommunikationsområdet
• Koordinere tværgående indsatser vedrørende kommunikation

Du vil blive en del af en ny enhed, der skal beskæftige sige med bl.a. generel krisekommunikation, adfærdskommunikation, tværgående koordination af indsatser, krisestyrings- og beredskabskoordination samt borgervendt kommunikation.

Vi tilbyder et udfordrende job med en spændende hverdag i et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor der altid er mulighed for at sparre med og søge inspiration hos dygtige kollegaer.
I ministeriet hjælper vi hinanden med at løse opgaverne, og løfter i flok. Vi vægter fællesskabet højt, og der er skal være plads til grin i hverdagen og til at tale om det nyeste afsnit i en hitserie over frokosten.
Du vil som medarbejder i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ligeledes kunne få andre opgaver inden for ministeriets ansvarsområder.

Om dig
Du har erfaring med pressearbejde og/eller relevant erfaring fra kommunikationsfaget, f.eks. som journalist eller fra en lignende stilling i centraladministrationen, virksomhed eller organisation. Vi forestiller os desuden, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, f.eks. journalist, cand.comm., cand.scient.pol eller lignende.
Det vil være en fordel for vores kommende kollega, hvis du:
• Har faglig indsigt i mediernes arbejde og døgnrytme, udpræget politisk tæft og blik for den gode historie
• Evner at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger og kan formidle dem på en letforståelig måde, både på skrift og i tale
• Trives i et miljø præget af forandring og er handlings- og løsningsorienteret samt leverer hurtigt og præcist, også når fristen er kort
• Har god dømmekraft og gode samarbejdsevner
• Er målrettet og initiativrig
• Er en god, sjov og loyal kollega – der også sætter det kollegiale højt og vil investere i det

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) eller gældende overenskomst mellem staten og Dansk Journalistforbund. Stillingerne er på fuld tid og stiller krav om fleksibilitet i forhold til merarbejde og skiftende arbejdstider. Som presserådgiver vil du skulle indgå i en pressevagtsordning på linje med dine kolleger.

Forventet tiltrædelse er den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, departementet, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.

Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingerne, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte pressechef Rasmus Felt på telefon 21120202. Send gerne en sms, så aftaler vi et tidspunkt, hvor du bliver ringet op.

Din ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest søndag den 2. november Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi afholder dog samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.


Log ind