Medarbejdere til økonomistyring og indtægter i Miljøstyrelsens Økonomienhed i Odense

fuldtid
Medarbejdere til økonomistyring og indtægter i Miljøstyrelsens Økonomienhed i Odense
  • MILJØSTYRELSEN
  • Lerchesgade 35, 5000 Odense
Opgaver i enheden og organisering
Miljøstyrelsen søger nye medarbejdere til driftsbevilling og indtægter i budgetgruppen i Økonomi.

Du vil enten indgå i et team, der har ansvaret for styrelsens indtægter særligt med en stigende gebyrportefølje. Her vil du, som en styrkelse af styrelsens gebyr og indtægtsbudgettering, få en bred samarbejdsflade med styrelsens fagkontorer med opfølgning på en igangværende gebyranalyse og med fokus på øvrige indtægter fra tilskudsfinansierede aktiviteter mm.

Du vil også få mulighed for at bidrage til styrelsens lønsumsstyring i tæt dialog med styrelsens fagkontorer. Du vil skulle arbejde med klassiske statslige økonomistyringsopgaver herunder budgetlægning, prognoser og direktions sager mv. på tværs af styrelsen og i relation til vores departementet.

Eller du vil indgå i det team der har ansvaret for styrelsens drift og udvikling af Miljøstyrelsens økonomistyring, herunder udarbejdelse af kvartalsvise og månedlige prognoser og afrapporteringer til styrelsens direktion og departement. I den forbindelse lægger vi vægt på, at du har lyst til driftsrelaterede opgaver, der følger et fast årshjul

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse med væsentligt økonomisk indhold og meget gerne erfaring fra en lignende stilling.

Vi lægger vægt på, at du;

  • Har analytiske evner, og god talforståelse herunder erfaring og flair for anvendelse af økonomisystemer som Navision Stat og Statens budgetsystem samt Excel.
  • Erfaring med økonomistyring, budgetopfølgninger, styring af indtægter eller lønsum.
  • Har sans for detaljen og fokus på kvalitetssikring.
  • Kan formidle økonomisager enkelt, kort og præcist til alle faggrupper.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, så du løbende har styr på processer og leverancer.
  • Har mod på et udfordrende job, hvor der ofte skal løses flere opgaver på samme tid.
  • Er omhyggelig, dynamisk og arbejdsom.
  • Har et godt humør og en positiv tilgang.
Vi forventer desuden, at du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og indblik i miljømæssige spørgsmål. Vi har et godt fællesskab, hvor vi sætter pris på en hyggelig snak over frokosten, der også rummer ikke-faglige emner, og vi kan godt lide hinanden.

Økonomi er en stabsenhed i Miljøstyrelsen, hvor både budget og regnskab indgår. Du vil indgå i budgetgruppen, som er ledet af en kontorchef og 2 funktionsledere. Gruppen består af medarbejdere, som arbejder med økonomistyring, finanslovsbevillinger, mål- og resultatstyring, økonomiske analyser og en hel del andre økonomirelaterede opgaver.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og den danske myndighed på miljøområdet. Vi arbejder for vand og havnatur, klimatilpasning, sikker kemi, grøn produktion og cirkulær økonomi. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed i samspil med omverden.

Miljøstyrelsen er landsdækkende, og har ca. 800 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser ligger i Odense. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Afhængig af dine kompetencer er ansættelsen som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35 i Odense.

Yderligere oplysninger
Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved henvendelse hos kontorchef Bente Nielsen, telefon 22 24 63 60.

Du kan læse mere om Miljøstyrelsen og de enkelte enheder på www.mst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. senest den 11. december 2025.

Vi forventer at holde samtaler mandag d. 15. december 2025.

Ansættelse pr. 1.februar 2026.

Log ind