Medarbejdere til nyt mejeriudsalg hos Bornholms Andelsmejeri

fuldtid
Medarbejdere til nyt mejeriudsalg hos Bornholms Andelsmejeri
  • Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a.
  • Sct Klemensgade 17, 3782 Klemensker

Vil du være med til at repræsentere bornholmske mejeritraditioner og møde kunder, der sætter pris på kvalitet og lokale råvarer?

Bornholms Andelsmejeri åbner eget mejeriudsalg, og vi søger engagerede og servicemindede medarbejdere til vores nye butik.

Om jobbet:

Som medarbejder i mejeriudsalget bliver du en del af Bornholms Andelsmejeris daglige ansigt udadtil.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Salg og præsentation af Bornholms Andelsmejeris produkter
  • Betjening og vejledning af lokale kunder og besøgende på øen
  • Kassebetjening, vareopfyldning og sikring af et pænt, rent og indbydende udsalg
  • Let praktisk arbejde i forbindelse med den daglige drift

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med lokale fødevarer af høj kvalitet
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og serviceminded
  • Trives med kundekontakt og kan formidle historien bag produkterne
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider, herunder weekender og helligdage

Erfaring fra butik, turisme eller fødevarebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at være med til åbningen af et nyt mejeriudsalg
  • Et arbejdssted med stærke lokale rødder og stolte andelstraditioner
  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø
  • Grundig oplæring i vores produkter og arbejdsgange

Praktisk information

  • Opstart: Forår 2026 - efter aftale.
  • Arbejdstid: Fuldtid eller efter aftale
  • Arbejdssted: Bornholms Andelsmejeri, Sct. Klemensgade 17, 3782 Klemensker

Vi indkalder til samtaler løbende så send din ansøgning hurtigst muligt til jakob@st-clemens.dk og senest søndag den 8. februar 2026

Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen hos Bornholms Andelsmejeri.

Log ind