Drømmer du om et vikariat – eller om at være fast vikar hos os på Sedenhuse? Vi søger gerne medarbejdere med erfaring samt mod på borgergruppen og opgaverne med dem.Brug din fritid sammen med os og tjen penge på et meningsfuldt arbejde. Vi vil gerne tilbyde dig et spændende job som fast vikar, hvor du kan udvikle dine relationskompetencer og lære en masse af vores dygtige medarbejdere og beboere. Arbejdet er alt imellem 8 til 37 timer pr. uge i både dag,- aften,- og weekendvagter. Vagterne udbydes til alle vikarer og herefter tildeles de af vores vagtplanlæggere Jesper og Mai.
Derudover tilbyder vi også et begivenhedsvikariat på 30 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er henholdsvis hver 2. weekend og i hverdagene i både dag- og aftenvagter.
Om osBliv en del af en stærk tværfaglig kultur. Vi er en gruppe på ca. 40 medarbejdere bestående af bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeut, pædagogiske assistenter, samt studerende og elever. Vi er et skønt levende og rart hus, hvor der bor 40 beboere med en medfødt hjerneskade.
Alle beboerne har egen lejlighed og i hverdagen er de fleste på et beskæftigelsestilbud. Borgerne har brug for varierende støtte og hjælp. Det kan b.la. være; indkøb, planlægning af sociale arrangementer, personlig hygiejne, konfliktløsning, madlavning, tøjvask m.v.
Det giver en spændende og varierende dag, hvor opgaverne og problemstillingerne løses sammen. Vi er en personale- og ledergruppe, der i det daglige har fokus på: høj faglighed, kerneopgaven i fokus, godt arbejdsmiljø for alle, god humor, samt tvær- og monofaglig udvikling.
Om digVi forventer, at du:
- Er over 18 år
- Er åben, gerne har erfaring med borgergruppen
- Er fleksibel og møder til tiden
- Er lærenem og har nemt ved IT
- Har kørekort
- Har lyst til at, lære og udvikle dig
- Er en der tager initiativer, er god til relationer og en positiv kollega
- Er hjælpsom i alle henseender
Vi tilbyder- En unik chance for at, udvikle dig, som menneske i et aktivt, relationsbåret og fokuseret miljø
- En engageret tværfaglig personale- og pårørende gruppe
- En organisation, hvor der er stort fokus på vores tværfaglighed og kerneopgaven
- En arbejdsplads, hvor vores arbejdsmiljø og social kapital har høj prioritet, samt en åben dialog
- Introvagter til opgaverne, borgerne, kollegaerne og vores fælles kerneopgave
Vil du vide mere?Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte:
- Assisterende rehabiliteringsleder Sussi H. Qvist på 63 75 16 40/suqvi@odense.dk
- Assisterende rehabiliteringsleder Kim B. Hoffmann på 21 49 70 92/kiand@odense.dk
- Vagtplanlæggere Jesper B. Andersen på jespa@odense.dk eller Mai B. Jørgensen på maibr@odense.dk
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 25. september 2025. Vi afholder samtaler løbende.