Medarbejdere til Borgerservice i Holbæk kommune

fuldtid
Medarbejdere til Borgerservice i Holbæk kommune
  • Holbæk Kommune
  • 4300 Holbæk

Er du serviceorienteret og motiveres du af at yde en rigtig god borgerservice i en dagligdag, hvor 2 dage aldrig er ens, så er du måske en af vores nye medarbejdere i Borgerservice.

Vi er optaget af at skabe gode oplevelser for borgerne, så de hurtigt og nemt kan få den hjælp, de har brug for. I Borgerservice arbejder vi med en bred vifte af borgerserviceopgaver, herunder pas, kørekort, sygesikring, råd og vejledning til selvbetjeningsløsninger, MitID, folkeregistrering, vielser, helbredstillæg, personlige tillæg, beboerindskudslån, opkrævning m.v. Der er samtidig etableret Kontaktcenter, som er kommunens hovedindgang for alle telefoniske kald med straksafklaring før viderestilling. 

Om jobbet:

Pensionsområdet - fast fuldtidsstilling:
Vi søger en engageret medarbejder til vores pensionsområde, herunder personlige tillæg, helbredstillæg (almindelig/udvidet), administrationssager, beboerindskudslån m.v. Der er primært tale om backoffice-opgaver, men du vil også i mindre omfang varetage personlige ekspeditioner i vores BorgerCenter i fohold til betjening af pas, MitID, råd og vejledning med selvbetjeningsløsninger m.v. 
Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til pensionsområdet , men ikke en betingelse, og der vil foregå en grundig oplæring.

BorgerCentret - barselsvikar med mulighed for senere fastansættelse - fuldtid/deltid:
Vi søger en engageret barselsvikar til vores Borgercenter i forhold til pas, kørekort, MitID, råd og vejledning med selvbetjeningsløsninger m.v. Der vil primært være tale om personlig borgerbetjening men også i et vist omfang backoffice-opgaver indenfor BorgerCentrets opgaver.
Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til området og de digitale selvbetjeningsløsninger, men ikke en betingelse, og der vil foregå en grundig oplæring.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig arbejdsdag med ansvar og indflydelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem løbende efter- og videreuddannelse 
  • Et fagligt udfordrende og godt arbejdsmiljø med humor og en uformel omgangstone
  • Flekstid

Om dig:

Vi forestiller os og lægger vægt på at:

  • Du brænder for god service og har let til smil - både overfor borgere og kolleger og vægter samarbejde højt
  • Du har relevant uddannelse - eks. kontoruddannelse og gerne indenfor offentlig administration 
  • Du er måske nyuddannet eller har lang erfaring indenfor andre områder med administration, økonomi eller service
  • Du har god digital forståelse og tilgang til IT-systemer
  • Du er velformuleret både i skriftlig og mundtlig tale og har forståelsen for at formidle til borgerne

Organisering:

Borgerservice er organiseret i kerneområdet Beskæftigelse, Uddannelse og Borgerservice. 

Vil du vide mere:
Henvendelse kan ske til områdeleder for Borgerservice, Lise Alstrup Larsen, telefon 72 36 63 55 eller afdelingsleder for BorgerCentret,  Bonnie Jensen, telefon 72 36 60 91.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.

Samtaler forventes afviklet torsdag den 25. september 2025.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. november 2025. 
Vi beder dig præcisere i ansøgningen, hvilken af stillingerne du søger.

Ansøgningsfrist: 22. september 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind