Medarbejdere søges til nyt støttetilbud – Klub Rønnebær

fuldtid
Medarbejdere søges til nyt støttetilbud – Klub Rønnebær
  • HELSINGØR KOMMUNE
  • Stengade 59 3000 Helsingør
Medarbejdere søges til nyt støttetilbud – Klub Rønnebær

Vil du være med til at skabe et helt nyt og meningsfuldt aflastningstilbud for børn og unge indenfor autismespekteret og/eller ADHD? Så har du nu muligheden.
Helsingør Kommune åbner Klub Rønnebær den 1. januar 2026, og vi søger engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier.
Klub Rønnebær bliver et trygt frirum for sårbare børn og unge mellem 6-16 år med særlige behov. Et sted hvor børnene/de unge kan opleve glæde, fællesskab og udvikling i samspil med andre. Samtidig giver det familierne mulighed for et pusterum.
Dine opgaver og din rolle
Som medarbejder i Klub Rønnebær bliver du en central del af et nyt team, hvor vi sammen skal bygge kulturen op fra bunden. Du kommer til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der giver børnene struktur og overskud i hverdagen, og du vil indgå i et tæt samarbejde med kolleger og forældre.
Vi arbejder ud fra en anerkendende og low-arousal tilgang, hvor ro, relationer og respekt for den enkelte altid er i centrum.
Vi ved, at børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser og/eller ADHD har brug for voksne, der både ser, forstår og guider dem med ro, tydelighed og faglig indsigt. Derfor søger vi medarbejdere, der kan skabe forudsigelighed, struktur og tryghed – men også rum for grin, nærvær og gode oplevelser.
Hvem er du?
Du er tydelig, stabil og nærværende – og du trives i arbejdet med børn og unge, der kræver mere end de fleste. Du kan se bag barnets adfærd og forstå, hvad der ligger bag, så du kan møde barnet hvor det er med ro og faglig sikkerhed.
Vi forventer, at du har erfaring med børn og unge inden for autisme- og ADHD-området og kan arbejde systematisk og ansvarligt med den pædagogiske indsats. Du skal kunne formulere dig sikkert både mundtligt og skriftligt – gerne med kendskab til Nexus – og du skal have kørekort, da vi af og til bevæger os ud i lokalområdet.
Hvad får du til gengæld?
Hos Klub Rønnebær bliver du en del af en arbejdsplads, med høje faglige forventninger til hinanden. Du får mulighed for at være med til at forme og præge et nyt tilbud, hvor din erfaring, dine idéer og din personlighed er med til at sætte retningen.
Vi lover, at ingen dage bliver ens – men alle dage vil give mening.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 42 timer om måneden, fordelt på weekendarbejde hver anden weekend mellem kl. 8 og 17 samt én hverdagsaften om måneden til pædagogisk møde. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Der indhentes straffe- og børneattest for alle, der tilbydes ansættelse.
Har du ikke mulighed for at arbejde 42 timer om måneden så send os en ansøgning alligevel. Vi søger også timelønnede tilkaldevikarer.

Sådan søger du
Send din ansøgning via www.helsingor.dk – klik på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget.
Vi holder samtaler løbende fra slutningen af oktober 2025, så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder af Klub Rønnebær,
Sofia Miedzianogora, på telefon 20 57 84 17.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind