Medarbejder til Tjenestefordelingen i Stationsservice

fuldtid
Medarbejder til Tjenestefordelingen i Stationsservice
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Jernbanegade 39, 5500 Middelfart
Vil du være med til at bistå tjenestefordelingen for de teams der leverer rene, trygge og velfungerende stationer, til glæde for DSB’s kunder? Og får du energi af at arbejde med detaljerede planer og støtte kolleger i en rolle, hvor præcision og samarbejde er nøgleord?

Vi søger lige nu en medarbejder på 20 timer, der vil bidrage til en effektiv og struktureret drift i Stationsservice og samarbejde tæt med vores tjenestefordelere og serviceledere.

Vil du med ombord? Hos DSB Stationsservice arbejder vi for at skabe rene, trygge og velfungerende stationer til glæde for vores kunder. Vores område består af knap 300 kolleger, hvor langt de fleste er servicemedarbejdere, der hver dag bidrager til en positiv kundeoplevelse.

Som en del af Tjenestefordelingen bliver du en del af et mindre team, der arbejder tæt sammen med servicelederne om at sikre en effektiv drift. Vi har fokus på struktureret planlægning og et godt samarbejde, så vi sammen når vores mål inden for kundeservice, kvalitet og effektivitet.

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med plads til forskellighed og mulighed for at få indflydelse og være med til at gøre en forskel.

En typisk arbejdsdag Som medarbejder i tjenestefordelingen bistår du vores 2 tjenestefordelere med opgaver omkring tjenestefordelingen. Du refererer i det daglige til chefen for Stationsservice, som har det overordnede ansvar for vores stationer på landsplan.

Din dag kan starte med at håndtere fraværsregistreringer og gennemgå fejllister (her bruger vi programmet ZSTAT).

Efter en frokost med kollegaerne koordinerer du kursus- og rejsetider samt opdaterer saldi i systemerne. Indimellem er du tovholder på praktiske opgaver som kontorets affaldshåndtering eller løser andre ad hoc-opgaver, der kræver din opmærksomhed.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Opdatere fraværsregistreringer og fejlrapporter i ZSTAT
  • Administrere skemaer og kursus/rejsetider samt saldi
  • Sikre praktisk orden på kontoret, herunder korrekt affaldshåndtering
  • Understøtte tjenestefordelingen med diverse ad hoc-opgaver

Dit arbejdssted bliver på Middelfart Station hvor vores 2 tjenestefordelere har tjenestested, derudover vil der være mødeaktivitet på Stationsservices andre tjenestesteder.

Hvem er du? Vi søger dig, som motiveres af at arbejde i et team og kan tage ansvar for egne opgaver, samtidig med at du bidrager til at løse fælles udfordringer. Du arbejder struktureret og kan planlægge og følge op på dine opgaver. Derudover formår du at formidle klare budskaber til forskellige målgrupper.

Vi forestiller os, at du har erfaring med

  • At arbejde i SAP
  • At arbejde i vagtplansystemer, gerne PDC
  • At indgå i tværfagligt samarbejde i en større organisation
  • At optimere og anvende ressourcer effektivt

Måske har du siddet i en lignende rolle inden for transportsektoren.

Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 3. august 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Peter Ubbe Vestergaard Pedersen på tlf. 2468 0964.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.


#LI-DNI


Log ind