Har du appetit på nye processer og kreditoropgaver i en digital verden?
Har du kompetencer inden for kreditorbogholderi og fakturabehandling, og har du et særligt blik for optimering og digitalisering af regnskabsprocesser? Er du en teamplayer med drive, der ser værdien i sparring, videndeling og et stærkt samarbejde med både kollegaer og eksterne partnere?
Så er du måske vores nye kollega i Team Kreditor.
Dine arbejdsopgaver
Du vil sammen med de nuværende 15 medarbejdere i teamet håndtere de daglige kreditoropgaver i vores økonomisystem Oracle Cloud. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
Med reference til lederen i Team Kreditor vil du spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i kreditorprocesserne og bidrage til den løbende optimering af vores arbejdsgange.
Din profil
Du har en regnskabsmæssig baggrund, er skarp på debet/kredit og måske allerede erfaring med de nævnte opgaver. Du arbejder struktureret, selvstændigt og med et øje for detaljen – samtidig med at du trives i en dynamisk hverdag, hvor vi løfter i flok.
Du er kendetegnet ved dit engagement, din positive tilgang og dit gåpåmod. Uanset dit erfaringsniveau er du lærevillig, nysgerrig og motiveret for at tage nye udfordringer op.
Du er teknisk stærk og har let ved at navigere i digitale systemer og elektroniske processer. Da en del af DTU’s ansatte samt samarbejdspartnere er udenlandske, er det vigtigt, at du skriver og taler flydende dansk samt kommunikerer problemfrit på engelsk.
Hvad tilbyder vi dig?
Hos Team Kreditor bliver du en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er i fokus. Vi har travlt, og det betyder, at alle bidrager til den fælles opgaveløsning, og at der i perioder er behov for en ekstra indsats. Vi tilbyder dig:
Om Afdelingen for Økonomi og Regnskab
Afdelingen for Økonomi og Regnskab er en central del af DTU’s økonomifunktion og består af ca. 250 engagerede medarbejdere. Vi dækker et bredt spektrum af økonomi- og regnskabsopgaver og understøtter DTU’s institutter, afdelinger og deres mange forskningsprojekter. Fælles for alle i afdelingen er, at vi går forrest for at sikre ansvarlig anvendelse af DTU’s midler og korrekte budgetter, regnskaber og analyser.
Vi er en afdeling i udvikling, hvor digitalisering og optimering af processer er i højsædet. Her får du mulighed for at arbejde i et miljø præget af høj faglighed, samarbejde og en fælles ambition om at skabe de bedste løsninger for DTU.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat). Indplacering vil ske på baggrund af din baggrund, kvalifikationer og de stillede krav. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Alle økonomimedarbejdere sidder samlet i et stærkt fagligt miljø på DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. juni 2025
. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Vi afholder samtaler løbende.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Karina Sonne Alfastsen på 4525 1105.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.